Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

24. juli 2024 11:27

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 23. - 24. juli 2024

Butikstyveri, tyveri og vanvidskørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Færdselsuheld, Hillerød

En 72-årig mandelig bilist fra Allerød blev kl. 07.02 sigtet for ikke at have udvist tilstrækkelig opmærksomhed, da han foretog et højresving af Lyngevej, hvorefter der skete et sammenstød med en 22-årig mandelig bilist fra Lynge. Beredskabspatrulje, Ambulance og Vejhjælp til stedet, da den ene af bilerne var røget i grøften, og den anden ind på en mark. Det ene spor kortvarigt spærret. Ingen melding om personskade.

 

Bedrageri, Birkerød

En 77-årig kvinde fra Birkerød anmeldte kl. 11.34, at hun var blevet ringet op af en mand fra banken, som påstod, at der var blevet overført et større beløb til en konto i Indien. Da kvinden ikke kunne komme hen til banken med sine bankkort, ville de sende to mænd hjem til hende og hente kortene, så “det kunne blive stoppet”.  De to mænd beskrives som  A: Mand, dansk af udseende, 20-25 år, Talte: dansk, Iført: hvid skjorte, jakkesæt, blankpolerede sko. B: Mand, dansk af udseende, 20-25 år, Talte: dansk, Iført: Hvid skjorte, jakkesæt, sorte sko.

 

Butikstyveri, Hillerød

En 20-årig mand fra Næstved blev kl. 12.17 sigtet for butikstyveri i Rema 1000 på Milnersvej.

 

Butikstyveri, Hillerød

En 43-årig mand fra Vallensbæk blev kl. 13.26 sigtet for butikstyveri i Magasin på Lyngby Hovedgade.

 

Vanvidskørsel, Humlebæk

En 59-årig mandelig bilist fra Humlebæk blev kl. 14.06 sigtet for spirituskørsel på Sletten Havn. Bilistens promille blev målt til en promille over 2.0, og køretøjet blev beslaglagt på stedet.

 

Ifølge færdsels- og straffeloven defineres vanvidskørsel som:

  • Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t.
  • Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller derover
  • Spirituskørsel med en promille over 2,00

 

Sigtet for hash, Farum

En 28-årig mand fra Birkerød blev kl. 17.10 sigtet for besiddelse af hash på Hvilegårdsvej.

 

Kørsel uden førerret, Gørløse

En 33-årig mand fra Hillerød blev kl. 17.19 sigtet på Roskildevej for at køre bil, selvom han var frakendt kørekortet.

 

Tyveri fra bil, Liseleje

Fra en bil, som stod på Lisehøjvej er der tirsdag aften mellem klokken 19.00 og 19.40 stjålet en pung. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en siderude.

 

Uro og uorden, Helsingør

En borger følte sig tirsdag aften ved 20-tiden så utryg ved nogle unge mænds opførsel på Søvejen, at politiet blev kontaktet. En patrulje kørte til stedet og tog en snak med de unge mænd, der var i alderen 14-18 år.

 

Fik påbud om at forlade område, Nivå

En gruppe unge mænd i alderen 18-32 år skabte tirsdag aften omkring klokken 21.40 så megen uro, uorden og utryghed på en parkeringsplads ved Mariehøj, at de fik påbud om at forlade området og holde sig væk resten af aftenen og natten. Anmeldelsen om de unges utryghedsskabende opførsel kom klokken 21.40.

 

Kørte uden førerret, Farum

Klokken 00.30 natten til onsdag blev en 24-årig mand fra Hvidovre standset, da han kom kørende ad Hillerødmotorvejen. Her blev han sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han tidligere var blevet frakendt sit kørekort.

 

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

30. august 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 29. - 30. august 2024

Bedrageri og narkokørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

29. august 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 28. - 29. august 2024

Bedrageri og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

28. august 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 27. - 28. august 2024

Indbrud, spirituskørsel og færdselsuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.