Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. - 25. januar 2024

Tyveri, indbrud, lov om euforiserende stoffer. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Tyveri fra lastbil/varebil, Fredensborg

Onsdag klokken 7.20 fik politiet en anmeldelse om indbrud i en varebil. Indbruddet var sket natten mellem tirsdag og onsdag mens bilen var parkeret på Teglgårdsvej. Indstigning var sket via et skåret hul i sidedøren på køretøjet. Fra køretøjet var der stjålet forskelligt el værktøj af mærket Milwaukee. Det drejede sig om en båndsav, en bajonetsav, vinkelsliber og skruemaskine. Der var ydermere stjålet rørtænger og andet håndværktøj af ukendt mærke.

 

Tyveri fra lastbil/varebil, Fredensborg

Natten til onsdag skete der endnu et indbrud i en varebil i Fredensborg, nærmere betegnet på Baunebjergvej. Tyven havde fået adgang til varebil ved at banke hul på skydedøren i passagersiden med ukendt redskab. Der var stjålet forskelligt værktøj.

 

Personfarlig, undersøgelse, Gentofte

Onsdag morgen fik politiet en anmeldelse fra en skole på Krøyersvej. Anmelder oplyste, at det nu var anden gang inden for to dage, at elever var blevet antastet af en mand kørende i en sort bil ude foran skolen. Den pågældende morgen var en 10-årig dreng blevet spurgt af manden, om drengen ville have slik og have et lift i skole. Drengen havde afvist manden og løbet i skole.

 

Tyveri fra lastbil/varebil, Fredensborg

Endnu en varevogn i Fredensborg blev udsat for tyveri natten mellem tirsdag og onsdag. Bilen holdt på Teglgårdsvej og havde fået opbrudt skydedøren. Der var stjålet værktøj.

 

Tyveri fra lastbil/varebil, Helsingør

En varevogn som holdt på Blichersvej blev også udsat for indbrud natten mellem tirsdag og onsdag. Anmelder oplyste, at skydedør i passagersiden var brudt op.

 

Tyveri fra lastbil/varebil, Helsingør

Og tyverierne fra varebiler er fortsat til Espergærde, hvor en varevogn på Gymnasievej, havde fået klippet dørene op med en pladesaks lignende genstand, hvorefter der var stjålet el værktøj fra bilen til en værdi af 40.000-50.000.

 

Tyveri fra lastbil/varebil, Gentofte

Også i Gentofte har der været indbrud i en varebil. Bilen holdt på H.A. Clausens Vej, og natten mellem tirsdag og onsdag havde en tyv stukket en spids genstand i sidedør.

 

Forsøg på tyveri fra lastbil/varebil, Helsingør

Natten mellem tirsdag og onsdag blev endnu en varevogn udsat for indbrud. Bilen holdt på Broloftet og der var skåret/klippet hul ind i passagersidens skydedør, hullet var på omkring 30 centimeter i diameter, hvorefter metallet var bukket op, men gerningsmanden var ikke kommet ind i bilen.

 

Tyveri fra lastbil/varebil, Hørsholm

Onsdag morgen kom en borger ud til sin varevogn på Bybjergvej, og kunne konstatere, at der var boret et hul i højre sidedør på varebil og der var stjålet el værktøj.

 

Tyveri fra lastbil/varebil, Helsingør

På Sperlings Allé havde en varevogn fået skåret sidedøren op, og der var stjålet værktøj afmærket Markita til en ca. værdi af 55.000, kr. Tyveriet var sket natten mellem tirsdag og onsdag.

 

Tyveri fra lastbil/varebil, Fredensborg

Også på Langebjergvej kunne en borger konstatere, at der havde været indbrud om natten i hans varevogn. Skydedøren ind til

varerummet var opbrudt, formentlig med skruetrækker. Koster: diverse batterier, Milwaukee batteri

maskiner og isolationstester.

 

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept, Hillerød

Klokken 14.40 stoppede politiet en bil på Herredsvejen. Ved narkometertest af den 37-årige fører af bilen blev der påvist THC. Samtidig var han i besiddelse af 3 knive. 2 knive på gulvet ud for forreste passagersæde og 1 kniv i bagagerummet.

 

Motorkøretøj, kørsel uden førerret, Helsingør

På Hornbækvej stoppede politiet onsdag eftermiddag en 44-årig mand i en bil, uagtet at han ikke havde gyldigt kørekort.

 

Motorkøretøj, kørsel uden førerret, Fredensborg

På Helsingørmotorvejen i rundkørslen ved Fredensborg Kongevej kørte en 27-årig mand i bil, selv om han var frakendt førerretten. Sigtede

erkendte forholdet.

 

Tyveri fra andre butikker, Lyngby-Taarbæk

To-13-årige piger blev i går kl. 16.30 taget for butikstyveri i en butik på Lyngby Hovedgade.

 

Motorkøretøi, kørsel uden førerret, Helsingør

En 77-årig kvinde valgte i går ar køre bil, selv om hun var frakendt førerretten. Hun blev stoppet af politiet klokken 17.04 på Kofod Anchers Vej.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Frederikssund

Under gående patrulje under beboelsen Rosenvænget kl 19.38 lugtede der kraftigt af hash. Da patruljen åbnede døren, bemærkede den 4 personer, der prøvede at undløbe ud af døren. Flere af personer genkendt fra miljøet omkring salg af hash i Frederikssund. Da der var en kraftig lugt af hash, samt jointskodder på gulvet blev alle fire sigtet for lov om euforiserende stoffer, og gjort bekendt med deres rettigheder. Grundet fund af et større beløb på en af de sigtede – en 19-årig mand - blev der foretaget ransagning af hans køretøj, hvor der blev fundet et aluminiumsbat. En af de andre – en 15-årig dreng - blev fundet i besiddelse af en lille klump hash. Han erkendte forholdet og underskrev udenretslig konfiskationserklæring. Værge underrettet telefonisk.

 

Bedrageri, Hillerød

Klokken 23.46 fik politiet en anmeldelse om et bedrageri i Mathilde Parken. En 79-årig kvinde var kort tid før blevet telefonisk kontaktet af en mandsperson, der oplyste, at han var fra banken og hed Daniel. Ifølge Daniel havde der været forsøgt hævet penge fra anmelders konto, hvorfor hun via Facetime blev vejledt. Anmelder overførte i den forbindelse to større beløb til en ukendt person via MobilePay.

 

Brand i øvrigt, Gribskov

Midnat fik politiet en anmeldelse om en brand i et hus på Højveje. Der var muligvis tale om en skorstensbrand, og stuen var fuld af røg. Alle var ude af huset og ingen kom til skade. Ingen yderligere skader.

 

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept, Gribskov

Klokken 00.55 stoppede politiet en bil på Græstedvejen ud for Solvænget. Det viste sig, at den 32-årige fører af bilen var

påvirket af cannabis.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Gentofte

En 37-årig mand blev natten til torsdag klokken 01.30 standset og visiteret på Ordrupvej. Han blev fundet i besiddelse af 3 ecstacypiller og en lille mængde amfetamin.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

14. november 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 13.-14. november

Bedrageri, indbrud og euforiserende stoffer. Her er et uddrag af døgnrapporten

13. november 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 12.-13. november 2024

Tyveri, beslaglagt bil og alvorlig trafikulykke. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

12. november 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjælland Politi: uddrag af døgnrapporten 11.-12. november 2024

Bedrageri og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten.