Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

26. juni 2026 10:46

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 25.- 26. juni 2026

Uheld med vinkelsliber, spøgelsesbillist kørte i modsatte retning i rundkørsel og overtrædelse af vigepligten. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Mand skar det halve af armen af med vinkelsliber, Hundested

Torsdag klokken 11.09 fik politiet en anmeldelse om, at en 38-årig mand ved et uheld var kommet til at skære det halve af sin arm af med en vinkelsliber. Manden havde været i gang med at skære sten med vinkelsliberen, og vinkelsliberen havde pludselig sat sig fast, hvorefter manden hev vinkelsliberen modsat, hvorefter den ramte mandens armen. Manden havde ved ambulancens ankomst fin puls og blodtryk og ved fuld bevidsthed. Manden blev kørt til Hillerød Hospital.

 

Unge drenge på elcykler kører rundt og hamrer på folks døre, Hørsholm

Politiet blev torsdag klokken 12.00 kontaktet, fordi anmelder – en 59-årig mand – havde oplevet, at nogle unge drenge på 16-17 år, gentagne gange kørte rundt på elcykler i området og hamrede på forskellige husdøre om natten.

 

Spøgelsesbillist kørte mod trafikken i rundkørsel, Holte

Klokken 13.11 modtog politiet en anmeldelse om, at en ældre mand kørte i modsatte retning i rundkørslen ved Øverødvej. Anmelderen – en 40-årig mand – var ved at køre frontalt sammen med den ældre mand, men nåede at undvige. Den ældre mand var efter episoden kørt videre og drejet af ved Superbrugsen på Nøjsomvej.

 

Overtrædelse af vigepligten, Frederikssund

En 30-årig mand kørte torsdag klokken 13.53 ind i et kryds på J.F. Willumsens Vej og foretog et venstresving mod Odinsvej uden at overholde sin vigepligt. I forbindelse med manøvren påkørte han en 29-årig kvinde, som kom kørende i sin bil i vestlig retning. Sammenstødet skete, da den 30-årige mand ramte kvindens bil på venstre front. Ingen personer kom til skade ved uheldet. Manden blev sigtet for overtrædelse af vigepligten.

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

14. september 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 13.-14. september 2026

Hærværk mod bil, elg løs og stenkast mod S-tog og fra motorvejsbro. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

11. september 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 10.-11. september 2026

Ild på skole, kontaktbedrageri og beslaglæggelse af puffbars. Hermed et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

10. september 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 9.-10. september 2026

Kontaktbedragerier, formodet indbrudstyv tilbageholdt af husejer, cykeluheld og uheld på løbehjul. Her er et uddrag af døgnrapporten.