Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

26. marts 2024 10:57

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 25.- 26. marts 2024

Vanvidskørsel, hash og ulovlig knallert. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Tyveri fra personbil, Holte

Anmeldelse kl. 11.08 om tyveri fra personbil ved Holte Stationsvej sket mandag den 25.03 mellem kl. 07.50 og 10.00. Indstigning var sket gennem en ulåst dør, hvor der var stjålet en rygsæk indeholdende bærbar, pung, kreditkort mv.

 

Flugtbilist, Virum

Anmeldelse kl. 11.29 om, at en 52-årig mandlig cyklist fra København var blevet påkørt af en varebil med trailer på Kongevejen, som efterfølgende var kørt fra stedet. Varebilen påkørte cyklisten, da varebilen skulle dreje til højre. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade.

 

Sigtet for joint, Hillerød

En 22-årig kvinde fra Hillerød blev kl. 16.12 sigtet for besiddelse af joints på Carlsbergvej.

 

Vanvidskørsel, Frederikssund

En 48-årig mandlig bilist uden fast adresse blev kl. 17.23 sigtet for spirituskørsel på Strandvangen. Mandens promille blev målt til over 2,00, og han blev derfor sigtet for vanvidskørsel, og hans bil blev beslaglagt. Han blev bragt til nærmeste hospital for blodprøveudtagning.

         

Vanvidskørsel

Ifølge færdsels- og straffeloven defineres vanvidskørsel som:

  • Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t.
  • Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller derover
  • Spirituskørsel med en promille over 2,00

Flænge i forruden, Helsingør

En 19-årig mandlig bilist fra Helsingør blev kl. 17.49 sigtet for mangler på sit køretøj, idet bilen havde en flænge i forruden og bilens udstødning var knækket helt over.

 

Sigtet for hash, Hillerød

En 27-årig mand uden fast adresse blev kl. 18.05 sigtet for besiddelse af en mindre mængde hash på Østervang.

 

Sigtet for hashsalg, Hillerød

En 30-årig mand fra Hillerød blev kl. 18.05 sigtet for salg af hash på Østervang.

 

Kørte på ulovlig knallert, Frederikssund

En 15-årig ung mand blev mandag aften omkring klokken 21 standset, da han kom kørende ad J.F. Willumsens Vej. Her viste det sig, at knallertens nummerplade var afmonteret og at hverken baglygte eller hornet virkede. Desuden var knallerten konstruktionsmæssigt ændret, så den kunne køre hurtigere end den var konstrueret og godkendt til. Den 15-årige blev sigtet for kørsel på ulovlig knallert og hans værge samt de sociale myndigheder bliver underrettet om sagen.

 

Satte ild til knallert, Farum

Tre personer blev mandag aften set af et vidne, da de stak af fra Frederiksborgvej i retning mod stationen umiddelbart efter, der var blevet sat ild til en knallert. Det formodes, at der var tale om unge mænd i alderen 16-17 år.

 

Kørte uden kørekort, Nærum

En 21-årig mand fra Nærum blev klokken 03.24 standset på Nærumgårdsvej. Her blev han sigtet for at køre bil, selvom han tidligere havde fået inddraget sin førerret.

 

Forstyrrede den offentlige orden, Klampenborg

To mænd på 24 og 27 år fra henholdsvis Hellerup og Gentofte blev natten til tirsdag sigtet for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen, efter klokken 04.21 havde indladt sig i slagsmål med hinanden på Klampenborg Station.

 

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

26. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 25.-26. april 2024

Røver anholdt efter otte minutter. Tyveri, brande og narkokørsel. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

25. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 25.- 26. april 2024

Spirituskørsel, hærværk og mindre brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

24. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 23.-24. april 2024

Drabsforsøg, tyverier og salg af euforiserende stoffer. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi