Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

29. september 2026 12:03

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 28.-29. september 2026

Flere forsøg på kontaktbedrageri, et der lykkedes og 12-årig på elcykel. Her er døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Forsøg på kontaktbedrageri, Helsingør

Et familiemedlem til en 90-årig kvinde anmeldte mandag formiddag klokken 10.18 et forsøg på kontaktbedrageri mod den ældre kvinde. Kvinden var blevet ringet op af en mand, som udgav sig for at være fra Arbejdernes Landsbank. Manden fortalte, at de havde brug for hendes kort, hvilket kvinden nægtede. Herefter dukkede en ”Emil” op ved hendes dør, men den 90-årige lukkede den, så manden ikke kom ind. Kvinden udleverede ingen informationer til manden.

 

Manden beskrives som 175-185 centimeter høj, 20-30 år gammel, almindelig af bygning, soigneret, sort hår og iført pænt tøj. Manden var af anden etnisk herkomst end dansk.

 

Forsøg på kontaktbedrageri, Helsingør

En 72-årig kvinde fra Helsingør anmeldte mandag klokken 14.20 et forsøg kontaktbedrageri. Kvinden var blevet ringet op af en mand, som udgav sig for at være fra banken. I samtalen havde hun udleveret sin pinkode til sit kreditkort. En anden mand var siden dukket op på adressen for at afhente kreditkortet. Her blev kvinden mistænksom og udleverede derfor ikke kortet.

 

Forsøg på kontaktbedrageri, Helsingør

En 88-årig kvinde blev forsøgt bedraget af et falsk bankbud, som ringede og udgav sig for at være fra banken Nordea. Kvinden udleverede i samtalen sin kode til kreditkortet, men spærrede sit kort umiddelbart efter. Der var ikke foretaget nogen transaktioner fra hnedes konto, ligesom der ikke var nogen fysisk kontakt med en bedrager.

 

Bedrageri mod ældre

Svindlernes metoder ændrer sig løbende, men for tiden får Nordsjællands Politi mange anmeldelser, hvor ældre bliver bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet:

  • Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode over telefon eller til folk, der pludselig tropper op på ens bopæl.
  • Politiet eller banken kunne aldrig finde på at møde op på nogens adresse og bede om at få den slags oplysninger udleveret eller kræve at få andre værdigestande som smykker el. udleveret.
  • Bliver man kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel. Man er også meget velkommen til bare at smide røret på.

 

Konfiskeret elcykel, Holte

En 12-årig dreng blev mandag eftermiddag stoppet på en elcykel af politiet. Ved udmåling af hastighed kunne det konstateres, at cyklen kunne køre 43,2 km/t uden brug af pedaler. Drengens værge blev tilkaldt og orienteret om sagen og elcyklen blev konfiskeret.

 

Kontaktbedrageri, Helsingør

En 85-årig kvinde blev bedraget for 18.000 kroner, efter hun var blevet snydt af en mand, som påstod at være fra banken. Manden, der kaldte sig ”Torben Østergaard” ringede med den ældre kvinde i næsten tre timer. Undervejs kom et falsk bankbud til adressen og afhentede to kuverter med henholdsvis 10.000 og 8.000 kroner i samt et dankort med tilhørende kode. Efter samtalen havde den 85-årige kontaktet sin datter, som ville spærre dankortet.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

28. september 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten weekenden 25.-27. september 2026

En weekend med mange indbrud i Nordsjællands Politi.

25. september 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 24.- 25. september 2026

Hermed et uddrag fra døgnrapporten hos Nordsjællands Politi 24.- 25. september 2026.

24. september 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 23.- 24. sep. 2026

Tyveri fra byggeplads, stjålne handicapskilte, ulovlig kørsel på elløbehjul, bedrageri, brand i skaterbane og biler og lommetyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten.