Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

31. august 2026 12:13

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 30.-31. august 2026

Lommetyverier, forsøg på bedrageri, mand sigtet for indbrud og bilbrand. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Lommetyverier, Frederikssund

Politiet modtog søndag flere anmeldelser om lommetyverier. Søndag klokken 14 anmeldte datteren til en 90-årig kvinde et lommetyveri, hvor den 90-årige havde fået stjålet sin brune læderpung, som indeholdt sygedikringskort, dankort og 2000 kroner i kontanter. Gerningspersonen havde ifølge den 90-årige stået bag hende i Rema1000 på Marbækvej, hvor tyveriet havde fundet sted. Gerningspersonen beskrives som kvinde med sort hår opsat i hestehale, kraftig af bygning, 160 cm. høj, østeuropæisk udseende og iklædt cowboybukser og sort t-shirt.

 

Klokken 15.20 anmeldte en 64-årig kvinde et lommetyveri af sin brune læderpung, som blev stjålet under en indkøbstur i Føtex på Kalvøvej. Da kvinden skulle betale for sine varer ved kassebåndet, opdagede hun, at hendes pung var blevet stjålet. Pungen indeholdt kørekort, benzinkort, dankort, sygesikringskort og medlemskort.

 

Om lomme- og tasketyverier

 

Sådan kan du sikre dig mod lomme- og tasketyveri:

  • Gem din mobil og pung i en lukket lomme, gerne i inderlommen.
  • Du kan overveje at bære dine værdier under tøjet, fx i et pengebælte.
  • Læg ikke mobilen eller pungen synligt på cafébordet, i tasken, indkøbsvognen eller lign.
  • Gå med tasken på armen i stedet for i hånden eller i indkøbsvognen.
  • Stil din taske, så du hele tiden kan se den.
  • Lad være med at have mange kontanter på dig.

 

Forsøg på bedrageri, Gilleleje

Søndag klokken 16.48 blev en 77-årig kvinde udsat for bedrageri. Kvinden var blevet opsøgt af en mand kort efter, at kvinden var blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være fra et forsikringsselskab. En nabo til kvinden havde holdt øje med hende og kontaktede manden, hvorefter han forlod stedet til fods. Manden beskrives som dansk af udseende, ca. 180 cm høj og tynd med mørk hættetrøje.

 

Mand sigtet for indbrud, Vejby

Søndag aften omkring klokken 23 blev en 32-årig mand fanget og sigtet for indbrud i et fritidshus i Vejby. På et overvågningskamera kunne man se en bil holde i fritidshusets indkørsel, og at en mand gik ud af bilen og over på husets terrasse. Manden var maskeret, så man kunne ikke se hans ansigt. En hundepatrulje blev sendt til adressen, og en drone blev sat i luften, og en patruljebil blev placeret på tværs af vejen som afspærring. Da gerningsmanden havde sat sig ud i sin bil, kørte han i retning mod patruljen, som han påkørte. Efter en kort eftersættelse blev manden stoppet og sigtet for indbruddet.

Tre biler udbrændt, Helsingør

Klokken 23.47 modtog politiet en anmeldelse om en bilbrand på en parkeringsplads i Allegade i Helsingør. Politi og brandvæsen var hurtigt fremme ved stedet, og det blev hurtigt tydeligt, at der var tale om en motorbrand. Et vidne på stedet havde set en bil forlade stedet, idet branden var opstået. Ud fra undersøgelsen på stedet kunne det ikke afgøres, om branden var påsat eller opstået af egen drift. Tre biler udbrændte i forbindelse med hændelsen.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

28. august 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 27.-28. august 2026

Hermed et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi den 27.-28. august 2026

27. august 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 26.-27. august 2026

Færdselsuheld og bedragerier. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

26. august 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 25.-26. august 2026

Bedragerier og tricktyverier. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.