Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 5.-6. nov. 2026
Tyveri af elkabler, bedrageri og forsøg på bedrageri og cyklist stjal pantflasker. Her er et uddrag af døgnrapporten.
Elkabler stjålet, Helsingør
Natten mellem onsdag og torsdag blev der begået tyveri på en byggeplads på Ny Kronborgvej ved på Museet for Søfart. Alle de kabler, der førte strøm til byggepladsen, var blevet stjålet.
Bedrageri, Allerød
En 87-årig mand fra Allerød henvendte sig i går kl. 11.30 til politiet for at anmelde, at han var blevet bedraget. Han fortalte politiet, at han havde mødt en mand, som samlede ind til døvstumme børn. Manden havde bedt den 87-årige om at underskrive et stykke papir og skrive et beløb på papiret. Da den 87-årige ikke havde nogle kontanter, havde manden, der samlede ind scannet hans kreditkort med noget, der lignede en telefon. Her havde den 87-årige også tastet sin pinkode ind. Da han få minutter efter skulle betale for varer i Kvickly, blev hans kreditkort afvist. Da manden kom hjem fandt han ud af, at hans kort var blevet spærret, da der havde været mistænkelige posteringer. Manden beskriver personen, som sagde han samlede ind som: Ca. 172 cm. høj, almindelig af bygning med mørkt kort hår og brun i huden. Manden talte engelsk med accent.
Forsøg på bedrageri, Gilleleje
En 68-årig mand kontaktede torsdag eftermiddag politiet på vegne af sin svigermor, der tidligere på dagen var blevet ringet op af “Danske Bank”, som fortalte, der havde været mistænkelige transaktioner på hendes konto, hvor der bl.a. var blevet hævet 8.000 kroner for køb af en cykel. Kort efter henvendte en mand fra banken sig ved hendes hoveddør og ville havde kvindens betalingskort udleveret, hvilket hun havde afvist. Bankbuddet fik travlt med at komme væk, da kvinden sagde, at hendes svigersøn var på vej. Gerningspersonen beskrives af kvinden som værende mand, dansk talende, 25-30 år, mørkt kort hår, mørkt overskæg, iført sort joggingtøj og sorte sko.
Mand på cykel stjal pantflasker, Allerød
En 56-årig mand fra Allerød oplyste torsdag politiet om, at en mand havde cyklet rundt foran hans adresse og kigget og derefter vendt retur og taget 30-40 tommer pantflasker og dåser, som han tog med sig på cyklen i en klar affaldssæk. Manden cyklede på en mørk damecykel med lav sadel og sidetasker. Panttyven beskrives af anmelderen som mand, 20-25 år, 175-180 cm, spinkel, sort hår og sort skæg, iført dynjakke med hætte og hvidt logo ved skulderen, blå hættetrøje, lyse bukser og hvide sko med blåt logo.