Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 6.-7. april 2026
Stormskader, lommetyverier og euforiserende stoffer. Her er et uddrag af døgnrapporten.
Skader efter weekendens stormen
Politiet fik som følge af weekendens storm flere anmeldelser om skader rundt om i politikredsen. Første anmeldelse tikkede ind søndag klokken 10.16, hvor et stort træ lå og spærrede nødsporet og var halvt ude i vognbanen på Helsingørmotorvejen i sydgående retning ved Lundtofte. Politiet fik flere anmeldelser på forholdet.
Klokken 13.36 kom endnu en anmeldelse om en skade forårsaget af stormvejret. Denne gang var det en 78-årig mand, der var kommet kørende ad Strandvejen ved Hellerup, hvor der pludselig var kommet en stor træplade flyvende fra et stillads. Der skete inden personskade.
Lommetyverier, Hellerup og Charlottenlund
En 86-årig kvinde anmeldte klokken 13.47 et lommetyveri, hvor hun havde fået stjålet sin sorte iPhone 16 fra sin taske. Telefonen havde et sort cover med små lommer, som indeholdt dankort, kørekort og Mastercard. Der blev efterfølgende konstateret misbrug af dankortet.
Lidt senere på dagen klokken 15.18 blev en 79-årig dement mand også udsat for et lommetyveri. Manden fik stjålet sin pung af en ukendt gerningsmand. Pungen indeholdt bl.a. kredtkort fra Nykredit, kontanter, rejsekort, sygesikringskort og nøgler. Efter røveriet blev der trukket 950 kr. fra et kort, og der blev overført 200 kr. til et rejsekort. Misbruget fandt sted i en kiosk i Charlottenlund, hvor der var overvågningsbilleder af gerningsmanden.
Euforiserende stoffer, Frederikssund
En 25-årig mandlig billist foretog søndag klokken 15.18 en ulovlig overhaling over spærrelinje efter en rundkørsel i krydset ved Græse Strandvej. Overhalingen tvang en modkørende bilist, en 82-årig mand, til at undvige. Herefter kolliderede bilisten med den overhalede bil og endte i grøften. Der var betydelig materiel skade, men ingen personskade. Den 25-årige mand blev testet positiv for euforiserende stoffer efter brug af politiets narkotest.