Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

7. juni 2023 12:18

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 6.-7. juni 2023

Musik til ulempe, indbrud og tricktyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Undersøgelse - hændelse uden sag, Hørsholm

Kl. 10.34 fik politiet en anmeldelse fra en borger på Solvænget. Han oplyste, at der var en irsk talende mand i området, som var iført arbejdstøj, der gik rundt og ringede på dørklokker og ville lave folks tage, for 50.000 kr. Hvorefter han tilbød at gøre det for 5000 kr. Manden beskrives som 25-35 år gammel, ca 170 cm høj, kraftig bygget. Politiet runderede efterfølgende i området, men fandt ikke manden.

Bedrageri, Hillerød

En 71-årig mand fra Østervang blev i weekenden ringet op af en person, der ville hjælpe ham med at genskaffe kr. 14.000, der angiveligt var blevet hævet fra mandens konto i banken, - dette viste sig efterfølgende ikke at være tilfældet. Den 71-årige blev narret til at udlevere sit kreditkort, pinkode og kr. 1.000 kontant. Manden kunne ikke genkende eller give signalement af personen, der modtog kort og kontanter ved hans dør.

 

Frisørkunde ville ikke betale, Holte

En frisør fra Holte anmeldte kl. 15.20, at hans kunde ikke ville betale for den frisørydelse, hun havde fået, fordi hun syntes det var grimt. Frisøren oplyste, at håret var smukt, og ønskede en patrulje til stedet, men undervejs i samtalen lagde frisøren røret på. Vi ved derfor ikke, om frisør og kunde blev enige – den slags kan jo være en hårfin balance. 

Overholdte ikke sin vigepligt, Hillerød

Anmeldelse kl. 16.29 om en 34-årig mand fra Meløse, der kørte ad Hostrupvej i nord vestligretning med ca. 15 km/t, hvor han uden at overholde sin vigepligt, foretog et højresving ind foran en 45-årig cyklist, der kørte ad Hostrupvej, hvorved den 34-årige mand tvang cyklisten til en nødbremsning, så han faldt af cyklen. Patrulje til stedet. Ingen melding om personskade. 

Brand i skur, Frederiksværk

Kl. 16.29 anmeldelse om brand i et skur tæt på et hus på Strandvejen i Frederiksværk. Patrulje til stedet. KL. 16.38 har ejer selv fået slukket ilden med en vandslange. Branden var formentligt startet i et mindre affaldsoplag ved siden af et skur.

Butikstyveri, Kgs. Lyngby

En 17-årig blev kl. 16.34 sigtet for at butikstyveri i Lyngby Storcenter i Kgs. Lyngby. De sociale myndigheder er underrettet. 

Fik røvet sin knallert, Helsingør

Vi fik kl. 16.41 en anmeldelse, om en 15-årig, der havde befundet sig på H.P. Christensens Vej med en ven da to personer rettede henvendelse til den 15-årige. De to personer ankom til stedet sammen på en knallert. Den ene havde spurgt, om han måtte køre på den 15-åriges knallert, hvilket den 15-årige sagde nej til, hvorefter han tog en ca. 8-10 cm kniv frem fra sin egen knallert. Han havde den i venstre hånd, imens han stirrede på den 15-årige og gentog: “Jeg kører på din knallert”. Den 15-årige sagde eller gjorde intet, fordi han havde kniven i hånden. Han kørte fra stedet
på den 15-åriges knallert og den anden person kørte fra stedet på sin knallert. Cirka 2-3 minutter efter vendte han tilbage, parkerede knallerten, og sagde undskyld til den 15-årige. Han satte sig bag på den andens knallert, hvorefter de kørte fra stedet. Beredskabspatrulje til stedet.

Tricktyveri, Charlottenlund

KL. 20.54 anmeldte en 79-årige kvinde fra København, at hun kl. 16.00 var kommet gående på fortovet på Strandvejen i Charlottenlund, da en sort bil med to personer stoppede for at spørge den 79-årige på gebrokkent engelsk, hvilken vej Rigshospitalet lå, idet kvindens mor lå
døende på bagsædet. Den 79-årige tilbød, at de kunne køre efter hende hen til Rigshospitalet, hvilket personerne takkede ja til. Kvinden gav den 79-årige en uægte ring i guld som tak for hendes hjælp, og afledte den 79-årige ved at lægge guldringen på hendes håndled uden, hun tænkte videre over det. Den 79-årige konstaterede efter ca. 500 m, at personerne ikke kørte efter, og at hendes eget guldarmbånd manglede. 
Personerne beskrives som:
A: Kvinde, Ikke etnisk dansk af udseende, 45 år. Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Et modermærke på kinden, Talte: Engelsk, Genkendes: Ja. B: Mand, 45 år, ikke etnisk dansk, brun i huden og sort hår. Skægstubbe og stort hoved.

 

Musik til ulempe, Klampenborg

En patrulje kørte klokken 23.36 til en p-plads ved Slotsalleen, hvor en mindre gruppe unge hørte musik så højt, at det var generende for beboerne i nabolaget. De unge pakkede herefter sammen og forlod stedet.

Ubuden gæst i sommerhus, Vejby

En borger anmeldte klokken 03.08, at der klokken 02.30 havde været forsøg på indbrud i et fritidshus på Nannasvej, hvor en mand forsøgte at bryde ind. Da borgeren tog kontakt til manden, kørte han fra stedet i en mørkegrå personbil. Manden beskrives i øvrigt som 180 cm høj, almindelig af bygning, dansk af udseende med mørkt kort hår, iført sort arbejdstøj med refleksstriber samt grå arbejdshandsker.

Taget for indbrud, Allerød

En 25-årig mand fra Vestervig nåede ikke langt, efter han omkring klokken 03 brød ind i en villa på Rytterhegnet. En patrulje blev straks sendt til stedet og på vejen, bemærkede de en mand, som passede på den beskrivelse, som beboeren havde givet af indbrudstyven. Manden blev fundet i besiddelse af tyvekoster fra villaen, og sigtet for tyveriet. Han fremstilles i grundlovsforhør i dag klokken 13 ved Retten i Hillerød.

Bil gennemrodet, Helsingør

En bil, som stod på H P Christensens Vej har mellem tirsdag eftermiddag klokken 15.30 og onsdag morgen klokken 06.00 fået knust en rude, hvorefter bilen er blevet gennemrodet. Det fremgår ikke af anmeldelsen, om der er stjålet noget fra bilen.

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

10. oktober 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 09.-10. oktober 2024

Tyveri, stoffer og kørsel uden førerret. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

9. oktober 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 08. - 09. oktober 2024

Bedrageri, færdselsuheld og tyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

8. oktober 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 07. - 08. oktober 2024

Færdselsuheld, indbrud og butikstyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.