Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

7. oktober 2019 09:29

Uddrag af døgnrapport 06. - 07. oktober 2019

Overfald, cigarettyveri og en mand, der tilbød slik. Her er uddrag af det seneste døgns hændelser i Nordsjælland

Cigaretter stjålet fra forretning

Værløse: Et større antal kartoner cigaretter er søndag mellem klokken 00.59 og 02.20 blevet stjålet fra Netto i Bygaden. Tyven er kommet ind ved at knuse en rude i en dør.

Fik en lussing

Skævinge: En 14-årig dreng blev søndag formiddag klokken 10.32 tildelt en lussing af en mand. Episoden skete foran kirken på Ny Harløsevej, hvor en mand sprang ud foran den 14-årige, gav ham en lussing og nikkede ham en skalle. Politiet har en formodning om, hvem gerningsmanden kan være og sagen skal nu efterforskes nærmere.

Forhjul stjålet fra bil

Skodsborg: Mellem lørdag klokken 15.00 og søndag klokken 11.00 har en tyv stjålet forhjulet fra en Ford Fiesta, som holdt parkeret ved Skodsborgparken. Tyven havde sat en mælkekasse dér, hvor det stjålne hjul havde siddet.

Mand tilbød slik 

Rungsted Kyst: En 10-årig dreng blev søndag eftermiddag klokken 16.30 kontaktet af en mand, der kørte i en mørkeblå bil, muligvis en VW Passat, som spurgte den 10-årige om han ville med manden hjem og have noget slik. Episoden skete på Sophienbergvej, og den 10-årige løb fra stedet og ned ad en stejl bakke. Da den 10-årige så sig tilbage stod manden på toppen af bakken. Manden beskrives som mellemøstlig af udseende, 45 år, 185 cm høj, muskuløs, brun i huden, sort hår, tatoveringer på halsen. Han talte dansk med accent og var iført sorte bukser og sort hættetrøje

Narkobilist standset

Frederikssund: En 20-årig mand fra København blev søndag aften klokken 17.58 standset, da han kom kørende ad J.F. Willumsens Vej. Her blev han sigtet for at køre bil, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer. 

Hærværk mod bil

Gilleleje: En Mercedes, som holdt parkeret på P-pladsen ved Rema på Alfavej, er mellem klokken 16.00 og klokken 16.30 blevet udsat for hærværk, da en ukendt gerningsmand har lavet en lang ridse på bilens højre side.

Overfaldet på stisystem

Frederiksværk: En 17-årig ung mand blev søndag aften klokken 19.45 overfaldet af to personer, da han kom gående på stisystemet ved Kabbelejevej. Den 17-årige fik skader i ansigtet og løb efter overfaldet fra stedet. 

 

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 04. - 07. oktober 2019

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

19. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 18.- 19. april 2024

Tyveri, spirituskørsel og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

18. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 17.- 18. april 2024

Parkering endte i butiksrude, butikstyveri og narko. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

17. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 16. - 17. april 2024

Brand, tyveri, narko- og spirituskørsel . Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.