Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

3. december 2019 09:28

Uddrag af døgnrapport 2. - 3. december 2019

Narkobilist, cykelbrand, hærværk, røveriforsøg og en ubuden kirkegænger. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Kørte trods forbud

Jægerspris: En 18-årig mand fra Jægerspris blev mandag formiddag klokken 09.25 standset, da han kom kørende ad Færgelundsvej på trods af, at han havde kørselsforbud. Manden blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Snusede sig frem til ammunition

Nivå: En politihund snusede sig mandag formiddag klokken 11.30 frem til noget ammunition, som lå under en trappe ved ungdomsklubben på Nivåhøj. Ammunitionen blev taget med på politistationen til nærmere undersøgelse.

Hash fundet ved containere

Frederikssund: En luftetur af en narkohund ved spillehallen i Ågade mandag eftermiddag klokken 13.45   resulterede i fundet af en mindre klump hash ved nogle containere.

Forsøgte at true sig til mobil og penge

Helsingør: En mand forsøgte klokken 00.30 natten til søndag at true sig til mobiltelefon og penge hos en 40-årig mand fra Helsingør. Episoden skete ved legepladsen på Strandgade, hvor den 40-årige blev passet op af en ukendt mand, som truede ham med en kniv. Gerningsmanden opgav dog pludseligt sit forehavende og løb fra stedet. Han beskrives som 180 cm høj, muligvis dansk, iført maskering. Røveriforsøget blev anmeldt mandag eftermiddag klokken 14.10.

Ridser i lakken

Kgs. Lyngby: En Kia Rio, som stod parkeret på Lundtoftegårdsvej, er mandag eftermiddag klokken 13.00 blevet udsat for hærværk, idet er der lavet to dybe ridser på hver sin side af bilen.

Nydelig mand vakte mistanke

Allerød: En mand, der beskrives som nydelig, vakte mandag eftermiddag klokken 16.22 mistanke hos en beboer i Møllemoseparken. Her gik manden rundt og kiggede på husene i området, og da beboeren, en 48-årig kvinde, spurgte ham, hvad han lavede, kunne han ikke give noget svar. Manden beskrives, udover som nydelig, også som 25 år, 180 cm høj, almindelig af bygning, hvis i huden, mellemlangt lyst hår, dansktalene og iført sort tøj.

Drenge satte ild til cykel

Frederikssund: To drenge satte mandag aften klokken 18.20 ild til en cykel på fodboldbanen på Falkenborgvej. Det lykkedes en 66-årig mand at slukke ilden og han kontaktede tillige politiet. Det lykkedes dog ikke den 66-årige at se, hvordan drengene så ud på grund af mørket.

Bærbar pc stjålet

Kgs. Lyngby: En bærbar pc blev mellem klokken 17.30 og 19.30 mandag eftermiddag og aften stjålet fra en Mercedes, som holdt parkeret i en p-kælder på Lyngby Hovedgade. Tyven har endviddere stjålet nogle bøger samt et par læsebriller og har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en siderude.

Alle fire dæk punkteret

Helsingør: Mellem søndag klokken 16.00 og mandag klokken 01.00 har en ukendt gerningsmand punkteret alle fire dæk på en Fiat 500, som holdt parkeret på Blichersvej. Hærværket blev anmeldt mandag aften klokken 19.50.

Narkobilist standset

Frederikssund: En 40-årig mand fra Frederikssund blev klokken 20.56 mandag aften standset af en patrulje på Kildebakken. Her viste det sig, at manden at var påvirket af hash. Han blev sigtet for at kørsel af bil under påvirkning af euforiserende stoffer og fik senere taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige påvirkelsesgrad.

 

Ubuden kirkegænger

Charlottenlund: En 41-årig mand med ukendt adresse blev klokken 02.23 anholdt af en patrulje på Krøyersvej. I mandens bil blev der fundet diverse indbrudsværktøj samt nogle nøgler, som viste sig at passe til Skt. Andreas Kirke, hvor en ubuden kirkegænger tidligere havde været på spil. Den 41-årige mand blev taget med på politigården, og det skal nu vurderes, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

Garage udbrændt

Græsted: Klokken 04.40 natten til tirsdag udbrændte en garage på Gøgevangen. Politi og brandvæsen kom til stedet og kunne konstatere, at garagen ikke stod til at redde. Årsagen til branden skal nu undersøges nærmere, men det tyder umiddelbart på, at ilden er opstået i en varmepumpe. Ingen personer kom til skade ved branden.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 2.-3. december 2019

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

23. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 22.- 23. april 2024

Mand anholdt for tyveri fra byggeplads. Voldsom brand i ejendom og trusler mod borgere og politiet. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

22. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 21.- 22. april 2024

Færdselsuheld, narkokørsel og butikstyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

19. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 18.- 19. april 2024

Tyveri, spirituskørsel og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.