Uddrag af døgnrapport 3. - 4 december 2019.
Hærværk, narkobilist og værktøjstyv. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi
Hærværk mod bil
Helsingør: En Volvo, som holdt parkeret på Bragesvej, har mellem klokken 09.20 og 10.30 tirsdag formiddag været udsat for hærværk. En ukendt gerningsmand har punkteret bilens ene dæk, ligesom der var skrevet ”Idiot” på flere af bilens ruder.Taske stjålet
Helsinge: En 78-årig kvinde fra Svendborg fik tirsdag lige omkring klokken 12 stjålet sin taske, da hun var ude at handle. Kvinden havde handlet i Netto, men da hun var kommet ud af forretningen, opdagede hun, at hendes taske var væk.Ridse i lakken
Hellerup: En Mercedes, der holdt parkeret på Bernstorffsvej, har mellem mandag klokken 23.00 og tirsdag klokken 09.00 været udsat for hærværk, da en ukendt gerningsmand har lavet en ridse i bilens motorhjelm.Værktøjstyv afsløret
Gentofte: En værktøjstyv blev tirsdag eftermiddag afsløret i sit forehavende på Ledreborg Allé. Her var manden i færd med at stjæle værktøj fra et udhus, men blev opdaget af en 51-årig mand, som løb hen mod tyven. Det fik tyven til at smide værktøjet fra sig, inden han kørte fra stedet i en hvid Ford Transit. En patrulje kom til stedet, men selv efter at have kørt rundt i området i et stykke tid, lykkedes det ikke at finde tyven.Brand i burgerbar
Helsingør: Tirsdag eftermiddag klokken 17.50 gik der ild i noget fedt fra en grill i burgerbaren Rumbles i Stjernegade. Branden blev hurtigt slukket, og ingen personer kom til skade.Kørte uden kørekort
Hørsholm: En 55-årig mand fra Rungsted Kyst blev klokken 18.45 tirsdag aften standset, da han kom kørende på Sjælsmarkvej. Da manden tidligere havde fået inddraget sit kørekort, blev han sigtet for kørsel uden førerret.Spritbilist standset
Farum: En 66-årig mand fra Farum blev tirsdag aften klokken 20.05 taget for spirituskørsel på Frederiksborgvej. Manden blev set af en patrulje, da han kørte over midterrabatten ved en lysregulering og han blev derfor standset. Da alkometeret viste, at manden var spirituspåvirket blev han sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille.Mand kastede med affaldsspand
Jægerspris: En ung mand tømte tirsdag aften klokken 21.46 en affaldsspand på gaden på Gammel Kulhusvej og kastede bagefter affaldsspanden hen på en bil, som på den måde fik knust bagruden. Manden, der var kommet kørende i en lille lys bil, kørte herefter fra stedet.Narkobilist standset
Gentofte: En 21-årig mand med ukendt adresse blev klokken 01.40 natten til onsdag standset, da han kom kørende på Nybrovej. Her viste en narkometertest, at manden var påvirket af cannabis. Han blev derfor sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer og taget med på hospitalet for at få taget en blodprøve, som skal vise hans nøjagtige påvirkelsesgrad.
Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 3. - 4. december 2019