Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

6. december 2019 08:15

Uddrag af døgnrapport 5. - 6. december 2019

Tyveri fra bil, hærværk pg butikstyve. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

PC stjålet fra bil

Charlottenlund: En bærbar pc samt en pung med diverse medlems- og betalingskort samt kontanter er mellem onsdag aften klokken 19.15 og torsdag morgen klokken 07.30 blevet stjålet fra en Audi, som holdt parkeret på Efterårsvej. 

Bagrude knust

Hellerup: En Ford, der holdt parkeret på Svanemøllevej, har mellem onsdag aften klokken 22.00 og torsdag morgen klokken 08.00 været udsat for hærværk, idet en ukendt gerningsmand har knust bilens bagrude.

Fordæk stjålet

Hillerød: Mellem onsdag aften klokken 19.00 og torsdag formiddag klokken 11.53 er der blevet stjålet et fordæk fra en Honda, som holdt parkeret i Sophiehaven.

 

Stjal is fra supermarked

Ålsgårde: En 16-årig ung mand fra Ålsgårde blev torsdag eftermiddag klokken 13.10 taget for butikstyveri i Netto i Ålsgårdecentret. Her havde han stjålet noget is. Den 16-årige blev sigtet for butikstyveri og på grund af hans alder blev de sociale myndigheder også underrettet.

 

Tricktyv på spil

Virum: En 94-årig kvinde blev torsdag aften klokken 19.00 udsat for tricktyveri i sin bolig på Askevænget. Her bankede en kvinde på for at låne noget sølvpapir, og mens hun afledte den 94-åriges opmærksomhed, kunne han høre en anden person i stuen. Da den 94-årige ville se nærmere efter i stuen, stillede kvinden sig først i vejen, hvorefter hun forsvandt ud af lejligheden. Kvinden, der ville låne sølvpapir beskrives som udenlandsk af udseende, iført en grå frakke og lysebrun alpehue eller hat. Hun talte dansk med accent.

 

Unge skabte uro

Skibby: Torsdag aften klokken 20.12 skabte en gruppe unge noget uro på parkeringspladsen ved Fjordlandsskolen, hvor de larmede og smed med kanonslag. De unge var imidlertid væk, da en patrulje kom til stedet.

 

Stjal t-shirt og kasketter

Kgs. Lyngby: En 14-årig dreng fra København stjal torsdag aften klokken 20.20 to kasketter og en t-shirt i Magasin. Drengen blev sigtet for tyveriet og de sociale myndigheder blev kontaktet.

Fremmed mand på plejecenter

Hundested: En medarbejder på plejecentret i Søndergade opdagede klokken 04.34 natten til fredag en fremmed mand på gangen. Manden løb fra stedet, og beskrives som 40-50 år, 160-170, mellemøstlig udseende, dansktalende, usoigneret, iført sort tøj og sort hue. 

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi den 5. - 6. december 2019


Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

19. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 18.- 19. april 2024

Tyveri, spirituskørsel og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

18. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 17.- 18. april 2024

Parkering endte i butiksrude, butikstyveri og narko. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

17. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 16. - 17. april 2024

Brand, tyveri, narko- og spirituskørsel . Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.