Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

19. juli 2019 10:04

Uddrag af døgnrapporten 18. - 19. juli 2019

Hærværk, spritbilister og en mand, der hoppede i havnen. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Hærværk mod havemøbler

Frederikssund: Ukendte gerningsmænd har mellem onsdag eftermiddag klokken 15.30 og torsdag morgen klokken 08.15 ødelagt et havebord, flere havestole, en parasol og brændt et stykke af et raftehegn ved Livskilden på Kilde Allé.

Navigationsanlæg stjålet

Birkerød: Fra en Mercedes, som holdt parkeret på Jakob Knudsens Vej, er der mellem mdang morgen klokken 08.00 og 09.00 stjålet et navigationsanlæg. Tyven har brudt døren i førersiden op for at komme ind i bilen.

Mand hoppede i havnen

Skovshoved: En 30-årig mand satte gang i en større eftersøgning, da han hoppede i havnen for at undgå at tale med politiet efter han var blevet afsløret i at opholde sig ulovligt i en båd i Skovshoved Havn. Redningsberedskabet satte en båd på vandet for at lede efter manden, som blev fundet på en anden båd, som han var kravlet op i efter at have været en tur ”i baljen”. Manden blev sigtet for husfredskrænkelse og løsladt, da han var blevet afhørt.

To mænd løb fra lejlighed

Hørholm: To mænd blev torsdag formiddag klokken 10.42 set løbe fra en lejlighed på Bakkehave, som der netop havde været indbrud i. Mændene beskrives som A: 20-25 år, 175-180 cm høj, almindelig af bygning med mørkt, sort, kort hår, iført hvid trøje og mørke shorts. Han havde en bæltetaske over venstre skulder. B: 20-25 år, 170-175, slank af bygning, mørk hudfarve, sort, kort hår, iført sort trøje med lange
ærmer og shorts.

Havde hash på sig

Helsingør: En 25-årig mand blev torsdag klokken 19.20 sigtet for overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer, da han ved Betonfabrikken på Ellehammersvej blev truffet af en patrulje og fundet i besiddelse af hash.

Kørte uden kørekort

Gentofte: En 52-årig mand fra Charlottenlund blev torsdag aften klokken 23.25 sigtet for kørsel uden førerret, da han blev truffet kørende i bil ad Jægersborg Allé, selvom han ikke havde noget kørekort.

Bil brød i brand

Hillerød: En Citroën brød natten til fredag i brand, mens en kvinde kørte i den. Kvinden forsøgte uden held at skifte gear under kørslen, og da det ikke lykkedes, kørte hun ind til siden, hvorefter der udbrød ild i bilen. Kvinden kom ikke til skade ved branden.

Spritbilister i Tisvildeleje

Tilsvildeleje: To bilister blev taget af politiet, da de havde sat sig bag rattet, selvom de var påvirkede af alkohol. En 23-årig kvinde fra Valby, blev standset på Godhavnsvej klokken 04.00, og en 18-årig mand fra København, blev klokken 04.25 standset på Toftevej. De fik begge udtaget en blodprøve, som skal fastlægge deres nøjagtige promille. Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aftaler, hvem der skal køre hjem, inden promillen når op over det tilladte eller finder en anden måde at komme hjem på.

Overraskede formodet tyv

Værløse: En 55-årig mandlig beboer i Søndersø Park overraskede klokken 04.48 en indbrudstyv. Manden vågnede, da han hørte lyde fra sin trappe op opdagede en fremmed, som stod uden for hans soveværelse. Den fremmede mand forklarede, at han hed Zedric og snart skulle begynde på univeristet, hvorefter han stak af. Han beskrives som afrikansk, 25år, 175-180cm høj og tæt bygget, iført mørkt tøj og hætte-trøje.

 

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 18.-19. juli 2019

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

27. marts 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 26.-27. marts 2024

Tyverier, narkobesiddelse, spirituskørsel og fornærmelig tale. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

26. marts 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 25.- 26. marts 2024

Vanvidskørsel, hash og ulovlig knallert. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

25. marts 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 24.- 25. marts 2024

Narkokørsel og spirituskørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.