Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Nyhed

23. februar 2021 10:21

27-årig mand dømt for trafikdrab

En 27-årig mand fra Frederikssund er idømt to år og seks måneders fængsel for at have forårsaget en 46-årig mands død ved en færdselsulykke på Tværvej i Egedal Kommune i oktober sidste år

Retten i Hillerød har kendt en 27-årig mand fra Frederikssund skyldig i uagtsomt manddrab i forbindelse med en færdselsulykke, der skete den 20. oktober 2020. Her kørte den 27-årige med høj fart ind i en anden bil på Tværvej i Egedal.

I bilen sad en 46-årig mand og to af hans to børn. Den 46-årige blev dræbt som følge af ulykken, mens det ene barn kom alvorligt til skade.

Ifølge anklageskriftet var hastigheden i påkørselsøjeblikket mindst 108 km/timen, og den 27-årige havde umiddelbart forinden kørt ikke under 155 km/timen på Tværvej og ikke under ikke under 183 km/timen på Frederikssundsvej. På de to strækninger er det højst tilladt at køre henholdsvis 90 km/timen og 80 km/timen.

Ulykken skete, da den 27-årige overhalede en række af forankørende biler og kørte frontalt ind i den 46-årige, som kom kørende i den modsatte vognbane. Efter ulykken flygtede den 27-årige fra stedet, hvilket han også var tiltalt for og blev kendt skyldig i.

- Jeg er tilfreds med rettens afgørelse og at retten fulgte min påstand om fængsel i to år og seks måneder. Det er helt uacceptabelt, at man ved den form for vanvidskørsel forvolder et andet menneskes død og påfører andre alvorlige skader, siger senioranklager Susanne Kjølhede fra Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

Den 27-årige mand blev endvidere kendt skyldig i flere gange tidligere at køre uden førerret samt flere tilfælde af hastighedsovertrædelser. Endelig blev han også dømt for forud for ulykken at have foretaget en anden hasarderet overhaling.

Den 27-årige modtog dommen. Han har siddet varetægtsfængslet siden ulykken og er fortsat fængslet.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

10. juni 2026

Nordsjællands Politi

To lokale projekter får Nordsjællands Politis forebyggelsespris

Nordsjællands Politis forebyggelsespris blev i dag uddelt for anden gang til to lokale og vigtige kriminalitetsforebyggende projekter. Priserne blev overrakt hos Nordsjællands Politi under overværelse af borgmestre og drivkræfterne bag projekterne.

12. maj 2026

Nordsjællands Politi

Læger idømmes betinget fængsel i sag om årelang svindel i lægehus

Tirsdag formiddag blev der fældet som i sagen, som har strakt sig over 21 retsdage.

23. april 2026

Nordsjællands Politi

Status på togulykken ved Hillerød

18 personer blev torsdag morgen kvæstet i en alvorlig togulykke nord for Hillerød.