Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Nyhed

13. august 2024 10:06

Ulovlig arbejdskraft koster dyrt

Det kan blive en meget dyr hovedrengøring at ansætte rengøringshjælp, som ikke har en opholds- og arbejdstilladelse.
Det viser en sag fra Nordsjællands Politi.

Tidligere i år tog medarbejdere fra udlændingekontrolsektionen i Nordsjællands Politi kontakt til en filippinsk kvinde, der stod ved en busstoppested ved Hellerup station.

 

Kvinden havde ikke sit pas eller opholdskort på sig og fortalte politiet, at hun havde været au pair i Danmark fra 2010 til 2012. I årene herefter havde hun opholdt sig ulovligt i Danmark, hvor hun havde levet af at gøre rent i private hjem.

 

Efterforskning viste, at den filippinske kvinde i alt havde gjort rent for 19 personer, 12 i Nordsjælland og 7 i København.

 

I den konkrete sag blev 19 personer sigtet for at have beskæftiget en udlænding uden arbejds- eller opholdstilladelse.

 

”Det er dit ansvar at sikre dig, at du ikke beskæftiger udlændinge ulovligt. Det gælder både lønnet og frivilligt/ulønnet arbejde. Hvis du ansætter en udlænding, som ikke har arbejds- eller opholdstilladelse, kan du blive straffet med en stor bøde,” siger politiinspektør, Morten Kaare Pedersen, Nordsjællands Politi.

 

Flere af de personer, som kvinden arbejdede for, fortalte efterfølgende politiet, at de ikke vidste, at hun opholdt sig ulovligt i Danmark, og at de ikke var ikke bekendt med, at en udlænding fra et såkaldt 3.land, dvs. lande uden for EU skal kunne fremvise en opholds- og arbejdstilladelse.

 

”Heller ikke det forhold, at den filippinske kvinde altid fik sin betaling i kontanter, har tilsyneladende vakt mistanke,” tilføjer Morten Kaare Pedersen.

 

Efterfølgende udstedte politiet bøder for overtrædelse af udlændingeloven til de 19 personer, som kvinden havde gjort rent for – fra 13.000 til 367.000 kr. I alt blev der udstedt bøder for 995.000 kr.

 

18 har betalt bøden, og en person har bedt om at få sin sag afgjort i retten.

 

Den filippinske kvinde blev idømt tre måneders fængsel med indrejseforbud i seks år.

 

Læs mere om reglerne her: https://nyidanmark.dk/da/Arbejdsgivere-og-uddannelsessteder/Arbejdsgivere/Illegal-work

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

31. marts 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi efterforsker mistænkelig hændelse i Skævinge

Syv mænd er sigtet for grov vold under særligt skærpende omstændigheder

21. februar 2025

Nordsjællands Politi

25-årig mand skal i fængsel for kapkørsel på Hillerødmotorvejen

En 25-årig mand er blevet frifundet for uagtsomt manddrab i en sag, hvor et forældrepar mistede livet i en ulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse

30. januar 2025

Nordsjællands Politi

Større fokus på forebyggelse af kriminalitet

For at styrke lokale initiativer og reducere kriminaliteten i Nordsjælland sætter Nordsjællands Politi nu yderligere fokus på forebyggelsesindsatsen. Det sker gennem en ny pris, som skal belønne aktiviteter, som medvirker til at forebygge kriminalitet i lokalsamfundet.