Du kan fx have modtaget en e-mail eller SMS, hvor afsenderen udgiver sig for at være fx en offentlig myndighed eller en anerkendt virksomhed med det formål at få dig til at klikke på medsendte link og/eller sende kreditkortoplysninger, MitID o.l.
Der kan også være tale om telefonopkald, hvor man forsøger at lokke ovenstående oplysninger ud af dig.
Under anmeldelsen vil du have mulighed for at vedhæfte dokumenter og beskrive forholdet nærmere i et fritekstfelt.
Du bedes have følgende oplysninger klar
Du bedes vedhæfte e-mailen eller et skærmprint af SMS'en, som du modtog. Ved telefonopkald bedes du angive et eventuelt telefonnummer i fritekstfeltet under anmeldelsen.
Brug dit MitID, og gem al dokumentation – også efter du har sendt din anmeldelse
Hvad sker der, når jeg har anmeldt?
Kvitteringen vil bl.a. indeholde et journalnummer, som du bedes oplyse, hvis du senere henvender dig om din anmeldelse.
I politiet bestræber vi os på at behandle din anmeldelse så hurtigt som muligt. Vi modtager imidlertid mange anmeldelser om økonomisk svindel på nettet, så vi kan ikke på forhånd sige, hvornår din anmeldelse vil blive behandlet.