Spring til hovedindhold

Forslag

Investering

Du er ved at anmelde, at du er blevet lokket til at foretage en investering, som viste sig at være falsk.

Det kan fx være, at du har responderet på en annonce på et socialt medie, en legitim hjemmeside e.l. Ofte vil investeringerne relatere sig til kryptovaluta, fx Bitcoin.

 

Under anmeldelsen vil du have mulighed for at vedhæfte dokumenter og beskrive forholdet nærmere i et fritekstfelt.

Du bedes have følgende oplysninger klar
Det kan fx være navnet på den falske investeringsvirksomhed og navne på de personer, som du har været i kontakt med, hjemmesidens adresse, telefonnummer, e-mailadresse o.l. Vedhæft ligeledes skærmprints af den side, som du har fulgt dine investeringer på.

Du bedes vedhæfte al den dokumentation, som du har vedr. investeringen, fx:

 

  • Detaljerede kvitteringer på samtlige overførsler fra din bank, kortudsteder eller anden betalingstjeneste.
  • Eventuelle overførselskvitteringer fra din kryptoadresse til gerningspersonens kryptoadresse.
  • Skærmprint af tekstbeskeder, originale e-mails eller Facebook-korrespondance.
Når du foretager anmeldelsen, bedes du vurdere, om du har flere oplysninger, som kan hjælpe politiet i forbindelse med efterforskningen af sagen.

Brug dit MitID, og gem al dokumentation – også efter du har sendt din anmeldelse

Hvad sker der, når jeg har anmeldt?
Kvitteringen vil bl.a. indeholde et journalnummer, som du bedes oplyse, hvis du senere henvender dig om din anmeldelse. 
I politiet bestræber vi os på at behandle din anmeldelse så hurtigt som muligt. Vi modtager imidlertid mange anmeldelser om økonomisk svindel på nettet, så vi kan ikke på forhånd sige, hvornår din anmeldelse vil blive behandlet.