Hvis det fremgår, at abonnementet er oprettet i en fysisk telebutik
skal du ikke anmelde det her, men til dit lokale politi på tlf.: 114 eller ved fysisk henvendelse på en politistation.
Under anmeldelsen vil du have mulighed for at vedhæfte dokumenter og beskrive forholdet nærmere i et fritekstfelt.
Du bedes have følgende oplysninger klar
Hvis du har kendskab til, hvordan gerningspersonen er kommet i besiddelse af dine MitID-oplysninger, bedes du oplyse det i fritekstfeltet, når du foretager anmeldelsen.
Du bedes kontakte teleselskabet og gøre dem opmærksom på, at det ikke er dig, som har oprettet abonnementet. Hvis teleselskabet er villig til at fremsende dig oplysninger og kontrakter vedr. abonnementet, bedes du vedhæfte disse i din anmeldelse.
Når du foretager anmeldelsen, bedes du vurdere, om du har flere oplysninger, som kan hjælpe politiet i forbindelse med efterforskningen af sagen.
Brug dit MitID, og gem al dokumentation – også efter du har sendt din anmeldelse
Hvad sker der, når jeg har anmeldt?
Kvitteringen vil bl.a. indeholde et journalnummer, som du bedes oplyse, hvis du senere henvender dig om din anmeldelse.
I politiet bestræber vi os på at behandle din anmeldelse så hurtigt som muligt. Vi modtager imidlertid mange anmeldelser om økonomisk svindel på nettet, så vi kan ikke på forhånd sige, hvornår din anmeldelse vil blive behandlet.