Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

1. marts 2024 12:06

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 1. marts 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 10.30

Østjyllands Politi fremstillede fredag kl. 10.30 en 45-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for dokumentfalsk og ulovligt ophold. 

Den 45-årige blev truffet under en kontrol i Aarhus, hvor han fremviste falsk ID. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at den 45-årige har et indrejseforbud til Danmark, og at han derfor ikke må opholde sig i landet. 

Den 45-årige blev varetægtsfængslet i fire uger. Han kærede kendelsen. 

**

 

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 11.00

Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 11.00 en 22-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Den 22-årige er sigtet for ikke overholde sin meldepligt på et udrejsecenter. 

**

Voldeligt sammenstød i Tilst - ung mand indlagt i kritisk tilstand

Østjyllands Politi modtog torsdag aften en anmeldelse om, at en større gruppe personer havde været involveret i et voldsomt sammenstød ved en tankstation i Tilst. En person var bl.a. blevet påkørt af et køretøj og kommet alvorligt til skade

Læs mere i udsendte pressemeddelelse. 

**

Anholdt og sigtet for at begå indbrud og stjæle bil

En 35-årig mand blev torsdag anholdt og sigtet for at have begået indbrud i en villa på Espedalen i Risskov, hvor han stjal nøglerne til beboernes bil, som han efterfølgende kørte væk i. 

Torsdag kl. 17.57 fik politiet anmeldelsen om indbruddet og biltyveriet, og da der var gps i bilen, kunne den spores til en p-plads i Aarhus N. Her fandt en patrulje den stjålne bil efterladt, og gerningsmanden var stukket af. 

Ud fra overvågningsbilleder ved huset i Risskov mente politiet dog at kunne genkende en 35-årig mand som gerningsmanden.  En patrulje kørte derfor til hans hjem i Aarhus, hvor han blev anholdt og sigtet for indbruddet og tyveriet. 

**
 

Færdselsindsats i Aarhus Vest: 37 trafikanter sigtet

Østjyllands Politi var torsdag aften på færdselsindsats i det vestlige Aarhus, og her endte 37 trafikanter med at blive sigtet. 

Der blev uddelt 13 klip på grund af for høj hastighed, og seks bilister fik et klip for at køre rundt med mobilen i hånden. 

En 26-årig mand fik også et klip, da han kørte frem for fuld stop uden at standse. Det var hans 2. klip i kørekortet inden for de første tre år efter, at han havde taget kørekort – og han fik derfor et kørselsforbud og skal nu til særlig køreundervisning og køreprøve for at få lov at generhverve førerretten. 

31-årig mand gjorde sig særligt bemærket, da han under færdselsindsatsen blev standset på Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Han var åbenbart ikke tilfreds med at blive standset, og da han pludseligt strakte sin hånd hårdt ud mod færdselsbetjentens ansigt, blev han anholdt og sigtet for forsøg på vold mod en polititjenestemand. 

Sigtelserne under indsatsen fordelte sig på følgende vis: 
 
13 stk. hastighed/klip.
1 stk. hastighed/betinget 
2 stk. rødt lys/klip.
1 stk. overhaling højre om/klip.
1 stk. kørsel i narkopåvirket tilstand
1 stk. vigepligtsforseelse fuld stop/klip
6 stk. håndholdt teleudstyr mv., brug af/klip
2 stk. kørsel uden førerret
1 stk. oplysningspligt
1 stk. mgl. sikkerhedssele.
1 stk. forureningsmanipulation.
1 stk. lovgivning om euforiserende stoffer.
1 stk. mgl. skoleskilt på skolevogn.
1 stk. ej medbragt kørekort.
1 stk. anvisning ej efterkommet.
1 stk. forkert lygteføring.
1 stk. rødt lys/ elløbehjul
2 stk. elløbehjul uden hjelm.

**

Elev sigtet for at have stoffer på sig i skoletiden

Betjente fra lokalpolitiet i Rønde var fredag formiddag til stede på EUX i Rønde efter et tip om, at nogle unge havde ulovlige stoffer på sig. Lokalpolitiet fik assistance af narkohunde, og det gav en del opmærksomhed, men det hele foregik i god ro og orden. 

Under indsatsen fandt betjentene en mindre mængde hash og nogle tramadolpiller på en enkelt elev. Stofferne blev beslaglagt og ved en ransagning af hans hjem, fandt politiet yderligere en mindre mængde hash. Den unge blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. 

Østjyllands Politi ønsker ikke at oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt. 

**

 

Beslaglagde narko, penge, kniv og peberspray 

Østjyllands Politis specialpatrulje fik torsdag kl. 13.05 mistanke til 43-årig mand, der kørte rundt i en bil i Tranbjerg, og de fik derfor standset bilen. Da den 43-årige virkede nervøs, og betjentene havde mistanke til, at der var stoffer i bilen, blev han visiteret og køretøjet blev ransaget. 

Under visitationen og ransagningen fandt betjentene en kniv, flere salgsposer med kokain og hash og nogle tusinde kroner i kontanter. Fundet fik politiet til også at ransage mandens bopæl, og her blev der fundet en mindre mængde hash og ulovlige piller samt en peberspray. 

Den 43-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af kniv- og våbenloven og for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg. Da han virkede påvirket, blev han også sigtet for narkokørsel, og han fik foretaget en blodprøve, der skal fastslå, om han havde stoffer i blodet. 

**

 

Færdsel 

Torsdag kl. 06.51 skete der et færdselsuheld på Nordjyske Motorvej i sydgående retning ved Randers SV. Her stødte seks biler sammen i et såkaldt harmonikasammenstød. Ingen af de involverede bilister kom umiddelbart noget til. 

Torsdag kl. 20.10 blev en 25-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og for besiddelse af en mindre mængde hash, da han blev standset af en patrulje på Søren Frichs Vej i Åbyhøj. 

**
 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Lyngvej i Risskov begået mellem søndag d. 25/2 kl. 21.00 og torsdag d. 29/2 kl. 11.25
På August Kroghs Vej i Grenaa begået torsdag d. 29/2 mellem kl. 14.30 og kl. 15.15
På Tammerisvej i Risskov begået torsdag d. 29/2 kl. 15.31
På Espedalen i Risskov begået torsdag d. 29/2 mellem kl. 17.17 og kl. 17.55
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

17. maj 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 17. maj 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

16. maj 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 16. maj 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

15. maj 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 15. maj 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.