Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

2. oktober 2023 12:08

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 2. oktober 2023

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Der er p.t. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag. 

 

 

Barfodet indbrudstyv på spil i Hammel

Østjyllands Politi har det forgangne døgn fået fem anmeldelser om indbrud i private boliger i Hammel-området, hvor gerningsmanden blev overrasket på fersk gerning inde i hjemmet. 

Blandt andet på Elkjærsvej i Hammel, hvor den kvindelige beboer omkring middagstid opdagede en mand, der stod i hendes hjem, og da hun råbte ham an, hoppede han hurtigt ud af et vindue med nogle smykker, han havde stjålet. 

På Jens Madsensvej i Voldby tæt på Hammel var det en mandlig beboer, der pludseligt opdagede en ubuden gæst i soveværelset. Også her nåede gerningsmanden at få fat i nogle smykker, inden han stak af via et åbent vindue. 

På Gl. Frijsenborgvej i Hammel var gerningsmanden på spil i to lejligheder ved siden af hinanden. 
Her kom han formentligt ind via en ulåst fordør, og i begge skyndte han sig ud samme vej, da han blev opdaget af beboerne. Her nåede han ikke umiddelbart at få fat i nogle værdier. 

På Bredefeldsvej stod gerningsmanden pludseligt i entréen, hvor beboeren bad ham om at forsvinde. Han stak efterfølgende af med flere smykker og en pung. 

I alle tilfælde gik indbrudstyven rundt i bare fødder, og indbruddene er sket hos ældre beboere, og politiet er derfor overbeviste om, at der er tale om samme gerningsmand. 

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere og opfordrer folk til at anmelde det, hvis de har haft besøg af den barfodede mand.  

Man kan ringe på tlf. 114, hvis man har oplysninger. 

**

Tre personer sigtet efter fund af amfetamin

Søndag eftermiddag reagerede Østjyllands Politi på et tip og henvendte sig på en adresse i Randers NØ for at undersøge, om der var gemt narko på stedet. 

Da betjentene kom frem, traf de to mænd på hhv. 18 og 22 år og en kvinde på 24 år. Det lugtede af hash i lejligheden, og der lå en joint på bordet, og det endte med, at lejligheden blev ransaget, og de tre personer blev visiteret. 

Under ransagningen fandt betjentene en del amfetamin gemt i fryseren, og både de to mænd og kvinden blev anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg. 

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere. 

**

Kørte bil uden kørekort og med hash i blodet

En patrulje fik søndag kl. 17.12 på Bøstrupvej ved Langå øje på en bil med afmeldte nummerplader, og de fik derfor dirigeret bilisten ind til siden. 

Bag rattet sad en 29-årig mand, som viste sig ikke at have noget kørekort, og han erkendte, at han havde røget hash kort inden, han havde sat sig i bilen. 

Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel uden førerret, for narkokørsel og for manglende registrering af bilen samt manglende lovpligtig forsikring. 

**

Bil i brand 

Politi og brandvæsen rykkede søndag kl. 23.03 ud til en bilbrand på en p-plads på Stillingvej i Framlev ved Harlev. Der stod store flammer op af bilen, da politiet kom frem, og der nåede at ske omfattende skader på bilen, inden branden blev slukket. 

Brandårsagen er ukendt, men Østjyllands Politi kan ikke afvise, at branden er påsat, og efterforsker nu sagen nærmere. 

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt otte indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Jens Madsensvej i Voldby begået søndag d. 1/10 mellem kl. 11.40 og kl. 11.45 
På Elkjærsvej i Hammel begået søndag d. 1/10 kl. 12.08 
På Bredefeldsvej i Hammel begået søndag d. 1/10 mellem kl. 13.00 og kl. 13.30 
På Møllevangen i Hinnerup begået mellem fredag d. 29/9 kl. 14.00 og søndag d. 1/10 kl. 15.23
På Ådalsvej i Risskov begået mellem onsdag d. 27/9 kl. 13.00 og søndag d. 1/10 kl. 17.00
På Grønland i Grenaa begået søndag d. 1/10 kl. 17.56
På Gl. Frijsenborgvej i Hammel begået søndag d. 1/10 kl. 10.30
På Gl. Frijsenborgvej i Hammel begået søndag d. 1/10 kl. 10.30 
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

17. juni 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 17. juni 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

16. juni 2024

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi

Uddrag fra døgnrapporten vedr. lørdag d. 15. juni kl. 0700 til søndag d. 16. juni kl. 0700

15. juni 2024

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi

Uddrag fra døgnrapporten fra fredag d. 14. juni kl 0700 til lørdag d. 15. juni 0700.