Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

5. februar 2024 10:37

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 5. januar 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er p.t. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag. 

 

 

Kørte rundt med mobilen i hånden – 17 bilister sigtet under færdselsindsats 

Der blev uddelt en hel del klip i kørekortene, da Østjyllands Politi fredag eftermiddag var på færdselskontrol i det vestlige Aarhus. 

De fleste klip – 17 af slagsen - blev givet til bilister, der havde travlt med at kigge på eller snakke i deres mobiltelefon, mens de kørte bil. En adfærd, der både er farlig for en selv og andre i trafikken, og som også er en dyr fornøjelse. Ud over et klip i kørekortet giver det en bøde på 1500 kroner, og så skal man oveni betale 500 kroner til Offerfonden. 

Derudover blev der givet klip til bilister for ulovlig overhaling, manglende vigepligt, kørsel mod ensretning og kørsel over for rødt. 

En 26-årig mandlig bilist skilte sig særligt negativt ud ved fredagens indsats. Da han blev standset af en patrulje, viste det sig, at han er frakendt kørekortet, og da han virkede påvirket af hash, blev han anholdt og sigtet for narkokørsel. Under visitationen af den 26-årige fandt betjentene en mindre mængde hash på ham, og han blev derfor også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. 

Mens patruljen var i færd med at visitere den 26-årige, kastede en 20-årig passager i bilen en mindre mængde hash ud af vinduet, men da det blev opdaget, vankede der også en sigtelse til passageren. Da det var passagerens bil, blev han også sigtet for at have overladt sit køretøj til en person uden kørekort. 

Betjentene besluttede at ransage bilen, og under den ransagning blev der beslaglagt nogle salgsposer med hash og skunk, og den 20-årige blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.  

Den samlede færdselsindsats endte med i alt 38 sigtelser fordelt på 30 personer. 
 
2x narkokørsel 
1x rødt lys (klip)
1x kørsel mod ensretning (klip)
17x håndholdt mobiltelefon (klip)
1x overhaling højre om (klip)
1x kørsel uden førerret
3x kørekort ej medbragt
3x sikkerhedssele ej benyttet
1x oplysningspligt
1x kørsel i frakendelsestiden
3x lovgivning om euf. stoffer
1x lovgivning om euf. stoffer mhp. salg
1x skiltning ej respekteret
1x løbehjul uden hjelm
1x vigepligt (klip)


**

Gemte stoffer i lejlighed og kælder

Et tip om, at der blev opbevaret stoffer på en adresse i Aarhus V, førte søndag kl. 13.25 til, at en patrulje fra Østjyllands Politi kiggede forbi.  Da den 43-årige mand, der bor på stedet, åbnede døren, kunne betjentene lugte hash, og de sigtede derfor beboeren, visiterede ham og ransagede lejligheden. 

Efter at politiet havde fundet noget hash og flere joints blev den 43-åriges kælderrum også ransaget, og her blev fundet en hel del salgsposer med hash, skunk og ulovlige piller. Stofferne blev beslaglagt, og den 43-årige endte med en sigtelse for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg. 

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt 12 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Hvedebakken i Hammel begået søndag d. 4/2 mellem kl. 01.25 og kl. 02.43
På Åbyhøjvej i Hasle begået søndag d. 4/2 kl. 00.30
På Ditzelsvej i Hammel anmeldt søndag kl. 08.48 – gerningstidspunktet er endnu ukendt
På Dalstrøget i Hammel begået søndag d. 4/2 mellem kl. 00.00 og kl. 10.00
På Højvænget i Odder begået mellem lørdag d. 3/2 kl. 13.00 og søndag d. 4/2 kl. 12.00
På Nattergalevej i Aarhus V begået søndag d. 4/2 mellem kl. 02.30 og kl. 06.00
På Fiskergade i Aarhus C begået søndag d. 4/2 mellem kl. 13.00 og kl. 14.00
På Nattergalevej i Aarhus V begået mellem lørdag d. 3/2 kl. 05.00 og søndag d. 4/2 kl. 15.40
På Vagtelvej i Aarhus V begået mellem fredag d. 2/2 kl. 10.00 og søndag d. 4/2 kl. 15.50
På Fuglesangs Allé i Aarhus V begået mellem lørdag d. 3/2 kl. 17.00 og søndag d. 4/2 kl. 23.43
På Visbygade i Aarhus N begået mandag d. 5/2 kl. 01.17

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. maj 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 5. maj 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

2. maj 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 2. maj 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

1. maj 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 1. maj 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Vi beklager. Dette indhold kan ikke vises.