Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

7. februar 2025 12:06

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 7. februar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 8.00

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstillede fredag kl. 08.00 en 24-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for besiddelse af flere skydevåben under særligt skærpende omstændigheder med henblik på videreoverdragelse. 

Ifølge sigtelsen har den 24-årige udbudt flere skydevåben med ammunition, og blandt andet forsøgt den 7. juli sidste år at sælge et oversavet jagtgevær via Snapchat. 

Den 24-årige blev anholdt torsdag morgen på en adresse i Midtjylland. 

 

Ved grundlovsforhøret blev den 24-årige varetægtsfængslet i 4 uger. Han kærede kendelse. Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, og Østjyllands Politi ønsker ikke at oplyse yderligere om sagen. 

**

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 10.30

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 10.30 en 25-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for vold begået mod en buschauffør og for at have råbt flere skældsord af nogle betjente. 

Torsdag kl. 10.42 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand havde overfaldet en buschauffør i en bus på Banegårdspladsen i Aarhus. Ifølge vidner på stedet havde han helt umotiveret slået chaufføren i ansigtet, hvorefter han havde spyttet på hende og råbt af hende. Hun kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. 

En patrulje var kort efter anmeldelsen på stedet, hvor de tæt på bussen traf den 25-årige mand, som var meget opfarende og virkede kraftigt påvirket af stoffer eller alkohol. Han blev anholdt og sigtet for vold mod en person i offentlig tjeneste. 

Den 25-årige råbte gentagne gange diverse skældsord efter betjentene, og han blev derfor også sigtet for fornærmelig tiltale mod politiet. 

Den 25-årige har adskillige verserende sigtelser i andre sager - blandt andet voldssager - og det er en af årsagerne til, at han fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.  

**

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 13.00

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 13.00 en 20-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for røveri, grov vold, vidnetrusler og afpresning begået mod en 20-årig mand i det vestlige Aarhus. 

Ifølge sigtelsen overfaldt den 20-årige sigtede, på et tidspunkt mellem den 26. december om aftenen og tidligt om morgenen den 27. september sidste år, den 20-årige mand sammen med mindst to yderligere gerningsmænd og med flere slag, bl.a. med en totenschlæger eller lignende. 

Derudover frarøvede de ham hans bil, truede ham til at udlevere nogle penge og truede ham med konsekvenser, hvis han gik til politiet. 

En anden 20-årig mand er i forvejen sigtet og varetægtsfængslet i samme sag. 

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre, og Østjyllands Politi ønsker p.t. ikke at oplyse yderligere om sagen. 

**

Færdselsindsats i det vestlige Aarhus: 17 trafikanter sigtet

Østjyllands Politi foretog torsdag aften en færdselsindsats i det vestlige Aarhus, og det resulterede i 27 sigtelser fordelt på 17 trafikanter. 

Under indsatsen blev seks nummerplader inddraget, da der ikke var betalt den lovpligtige vægtafgift på bilerne. Derudover blev der noteret en del forskellige overtrædelser af færdselsloven. 

Sigtelserne fordelte sig på følgende vis: 

1 x narkokørsel
1 x kørsel uden førerret 
1 x overlade køretøj til person uden førerret
1 x hastighed, betinget frakendelse 
1 x hastighed, bøde
3 x håndholdt mobiltelefon, klip
1 x overhaling højre om, klip
1 x fremkørsel for rødt lys, klip
1 x tætkørsel
2 x øvrige manøvreforseelser
4 x manglende sikkerhedssele 
1 x unødig støj
1 x manglende CVR-nr. på varebil
4 x øvrige sager
6 sæt nummerplader blev inddraget grundet manglende betaling af vægtafgift
1 bil blev indkaldt til syn.
1 x lov om euforiserende stoffer 
1 x våbenlov, slagvåben.
1 x udlændingeloven

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Hasselvangen i Solbjerg begået mellem lørdag d. 1/2 kl. 18.00 og søndag d. 2/2 kl. 02.00
På Urvej i Hammel begået torsdag d. 6/2 kl. 21.25
På Byhøjparken i Trige begået mellem torsdag d. 6/2 kl. 14.00 og fredag d. 7/2 kl. 00.07

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

6. februar 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 6. februar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

5. februar 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 5. februar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

4. februar 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 4. februar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.