Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

26. november 2024 10:36

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 26. november 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

**

 

Unge mænd ville have 11-årig piges mobil og penge 

En mor til en 11-årig pige ringede mandag kl. 14.25 til Østjyllands Politi og fortalte, at hendes datter havde været ude for en ubehagelig oplevelse på gaden i Åbyhøj. 

Pigen var kommet gående på Jeppe Aakjærs Vej, da hun omkring kl. 13.55 blev kontaktet af tre unge mænd på omkring 16 år. Ifølge pigen havde drengene spurgt, om hun havde penge på sig og havde bedt hende aflevere sin mobiltelefon. 

Da hun forsøgte at gå væk, bankede den ene af drengene ifølge anmeldelsen ind i hende med den ene skulder. Det lykkedes pigen at løbe hjem og fortælle om episoden, som så blev anmeldt. 

Østjyllands Politi foretog afhøringer og undersøgte området for spor og efterforsker nu sagen nærmere. Politiet opfordrer samtidigt borgere i området til at henvende sig på tlf. 114, hvis de har set noget, eller de har fanget noget relevant for sagen på deres videoovervågning i hjem eller bil.

Drengene beskrives som ca. 16 år. De to af dem talte dansk med accent og havde sort halsedisse på, der var trukket op over næsen og en sort jakke med hætte trukket over hovedet. Den tredje dreng beskrives som dansk af udseende med brunligt hår. Han talte dansk uden accent og var også iført sort jakke.  

**

 

Overfald efterforskes nærmere

Natten til tirsdag kl. 01.28 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 46-årig mand var blevet overfaldet af to mænd ud for en adresse i Harlev. Gerningsmændene havde angiveligt slået den 46-årige og sprøjtet peberspray i ansigtet på ham. 

Han var dog umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade. 

Østjyllands Politi afhørte den forurettede og undersøgte området for spor, men det var umiddelbart svært at finde frem til, hvad der var foregået. Politiet efterforsker nu sagen nærmere for at klarlægge hændelsesforløbet. 

**

 

Syrebombe blev fjernet ved skole 

Østjyllands Politi fik mandag kl. 12.32 en anmeldelse fra Hou Skole om, at der var fundet en syrebombe, der lå på en sti tæt på skolen. 

Der blev lavet en mindre afspærring, og EOD – Forsvarets ammunitionsryddere - blev tilkaldt. De fik hurtigt bortsprængt bomben, og efterfølgende spulede brandvæsnet stedet rent. 

I området omkring skolen fandt betjentene resterne af et par syrebomber, der var blevet fyret af.  
Det var ikke umiddelbart muligt at finde frem til, hvem der havde fabrikeret bomben, men sagen bliver nu efterforsket nærmere. 

Syrebomber kan potentielt medføre alvorlige skader, og Østjyllands Politi opfordrer til, at man kontakter politiet, hvis man har viden om, at nogen fabrikerer dem. 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Kornelvej i Harlev begået søndag 24/11 mellem kl. 13.00 og kl. 21.00
På Oddervej i Højbjerg begået mandag d. 25/11 mellem kl. 15.00 og kl. 19.00
På Pilegårdsvej i Hasselager begået mandag d. 25/11 begået mellem kl. 18.15 og kl. 20.15
På Herosvej i Randers SØ begået mandag d. 25/11 mellem kl. 17.00 og kl. 22.00

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

26. december 2024

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi torsdag den 26. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgn hændelser i Østjyllands politikreds

25. december 2024

Østjyllands Politi

Døgnrapport

Døgnrapport fra Østjyllands Politi onsdag den 25. december 2024

24. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.