Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

28. juni 2024 10:56

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 28. juni 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

**

 

Færdselsindsats i det vestlige Aarhus: Ung mand fanget efter flugt på løbehjul

22 personer blev torsdag aften sigtet under Østjyllands Politis færdselsindsats i det vestlige Aarhus, og et par af trafikanterne forsøgte forgæves at flygte fra betjentene.

En 21-årig mand på el-løbehjul gjorde sig selv bemærket, da han stillede sig hen til en fotovogn på Paludan-Müllers Vej og begyndte at tage billeder af den. Da en færdselsbetjent rettede henvendelse til ham for at høre, hvad han lavede, forsøgte han at køre væk fra stedet. 

Betjenten løb efter og fik hjælp af en kollega, og sammen fik de indhentet og anholdt den 21-årige mand, som viste sig at have både lidt kokain og nogle tramadolpiller på sig. Han havde desuden nogle tusinde kroner i kontanter i lommen, hvoraf nogle sedlerne var faldet ud på vejen under jagten. 

Stofferne blev beslaglagt med henblik på konfiskation, og pengene blev konfiskeret, da den unge mand skyldte en del penge til det offentlige. Han blev sigtet for besiddelse af stoffer med henblik på salg. Og så fik han en sigtelse for at køre uden hjelm på løbehjul.

Under samme færdselsindsats forsøgte en 28-årig mandlig motorcyklist at køre fra politiet på Kappelvænget, men efter knap et minuts eftersættelse væltede han. Selvom han ikke have hjelm på, kom han ikke til skade. Han blev ud over den manglende hjelm sigtet for tyveri, da motorcyklen viste sig at være stjålet.

I alt fordelte sigtelserne sig under den samlede indsats på følgende vis: 
 
4 x hastighed klip
1 x hastighed til betinget frakendelse
1 x narkokørsel
1 x kørsel i frakendelsestiden
2 x rødt lys
1 x ulovlig overhaling
2 x brug af håndholdt mobiltelefon
2 x børn under 3 år ej fastspændt i bil
13 x andre sager

**

 

Specialpatruljen beslaglagde stoffer i Aarhus

Østjyllands Politis specialpatrulje havde torsdag aften travlt, da de var rundt forskellige steder i Aarhus, hvor de beslaglagde stoffer. 

Kl. 17.44 ransagede betjentene fra specialpatruljen på baggrund af et tip en lejlighed i Aarhus N, hvor en 39-årig beboer befandt sig. Under ransagningen fandt betjentene flere salgsposer med hash og skunk, og den 39-årige mand blev sigtet for besiddelse af stoffer med henblik på salg.

Fundet i lejligheden og undersøgelserne på stedet ledte betjentene på sporet af en 31-årig mand, som også blev sigtet i sagen. 

Senere i Aarhus Midtby traf betjente fra specialpatruljen en 18-årig mand, som havde nogle salgsposer med hash og skunk liggende i bilen. Han blev også anholdt og sigtet for besiddelse af stoffer med henblik på salg.

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Midtagervej i Viby J begået mellem mandag d. 24/6 kl. 21.00 og tirsdag d. 25/6 kl. 15.00
På Hyttenvej i Glesborg begået mellem torsdag d. 20/6 kl. 08.00 og mandag d. 24/6 kl. 16.00
På Volden i Aarhus C begået torsdag d. 27/6 mellem kl. 09.45 og kl. 13.15
På Baldrianvej i Risskov begået torsdag d. 27/6 mellem kl. 09.00 og kl. 13.50
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

27. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 27. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

26. december 2024

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi torsdag den 26. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgn hændelser i Østjyllands politikreds

25. december 2024

Østjyllands Politi

Døgnrapport

Døgnrapport fra Østjyllands Politi onsdag den 25. december 2024