Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

7. august 2022 08:51

Østjylland Politi: Uddrag af døgnrapporten 07. august 2022

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Der er p.t. ingen planlagte grundlovsforhør i politikredsen i dag. 

 

***

 

Opfølgning på aggressiv kvinde på Lille Torv


Den 32-årig kvinde som umotiveret overfaldt folk på Lille Torv natten mellem fredag og lørdag, endte med at blive fremstillet i Grundlovsforhør i går, hvor hun blev fængslet frem til d. 31. august.

Hun er indtil videre blevet sigtet for tre tilfælde af vold, et forsøg på røveri og et fuldbyrdet røveri.

Ved gennemgang af videoovervågning på stedet, ses der dog flere episoder, hvor den 32-årige har fat i flere andre personer i nattelivet. 

Kvinden signaliseres som: 32 år, 162 cm høj, kort sort hår, østafrikansk af udseende. Iført en denim jakke tidligere på aftenen, men senere en sort Adidas trøje med lyserøde striber ned ad ærmerne, samt en kort hvid nederdel.

Hvis du har haft en episode med ovenstående kvinde, hører vi gerne fra dig.

***

 

To mænd lavede ravage på Diskotek i Ebeltoft

Lørdag aften kl. 2307 blev der ringet til Politiet, idet to mænd havde fået en tår over tørsten på diskotek ”Podiet” i Ebeltoft.
De to mænd havde smidt med inventaret, knust glas og hældt vodka ud over baren. Dørmanden på stedet havde forsøgt at få mændene til at forlade stedet, men uden held.
Ved patruljens ankomst havde de to mænd forladt stedet ad Juulsbakke mod Torvet. Patruljen kørte efter dem og de blev kort tid efter anholdt foran Det Gamle Rådhus.
De to mænd blev kørt til afrusning i detentionen og de efterfølgende kan se frem til en sigtelse for overtrædelse af Restaurationsloven.

 

***

Færdsel

Lørdag kl. 20.53 blev en 32-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel og narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Sønderskovvej i Lystrup.

Søndag kl. 02.10 blev en 20-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel og narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Vestervold i Randers C.

Søndag kl. 05.41 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel og narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Tørvebryggen i Randers C.

 

***

Indbrud


Der er det seneste døgn ikke anmeldt indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

26. april 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 26. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

25. april 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 25. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

24. april 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.