Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

17. april 2024 11:27

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 17. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 09.00

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 09.00 en 41-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for at have begået kvalificeret vold ved i forening med en 52-årig mand at have overfaldet en 43-årig mand.

 

Overfaldet fandt sted lørdag kl. 20.52 på en adresse i Tilst, hvor de to mænd slog og sparkede den 43-årige adskillige gange – blandt andet med et støvsugerrør.

 

Ved politiets ankomst til stedet var de to gerningsmænd stukket af, men den 52-årige blev anholdt dagen efter på en adresse i Åbyhøj.

 

Den 41-årige blev anholdt i går aftes, tirsdag, da han kl. 20.52 kom kørende som passager i en bil på Viborgvej mellem Randers og Viborg. Bilen blev bragt til standsning af en motorcykelbetjent fra Østjyllands Politi.

 

Manden blev i den forbindelse sigtet for i første omgang at oplyse et falsk personnummer og for ikke at have anvendt sikkerhedssele under kørslen. Han blev efterfølgende identificeret som værende den efterlyste medgerningsmand til overfaldet i Tilst og anholdt.

 

Det er politiets formodning, at de to gerningsmænd og den forurettede har et forudgående kendskab til hinanden.

 

Den 43-årige blev kørt med ambulance til hospitalet efter det voldsomme overfald, men han var uden for livsfare trods flere behandlingskrævende skader.

 

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre til dagens grundlovsforhør af hensyn til sagens efterforskning, og Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.

 

**

 

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 13.00

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 13.00 en 27-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for salg af narko.

 

Den 27-årige mand blev anholdt af betjente fra Østjyllands Politis Specialpatrulje tirsdag eftermiddag, da han omkring kl. 15.58 kom gående på gaden i Tilst og blev fundet i besiddelse af en pose med et par kilo kokain.

 

Under en efterfølgende ransagning af hans nærtliggende bopæl fandt politiet flere titusinde kroner i kontanter, som formodes at stamme fra salg af narko, og i en bil tilhørende den 27-årige mand fandt politiet en lang række salgsposer med kokain.

 

Østjyllands Politi har ikke umiddelbart yderligere kommentarer til sagen.

 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

 

  • På Møddebro Parkvej i Solbjerg begået tirsdag d. 16/4 kl. 06.14
  • På Kildegade i Odder begået mellem mandag d. 15/4 kl. 21.30 og tirsdag d. 16/4 kl. 06.30
  • Rosenvangs Allé i Viby J begået mandag d. 15/4 mellem kl. 05.50 og kl. 14.00
  • På Godfred Hansens Vej i Aarhus N begået tirsdag d. 16/4 mellem kl. 07.30 og kl. 13.00

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

30. april 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 30. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

29. april 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 29. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

27. april 2024

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi

Uddrag af døgnrapporten fra fredag d. 260424 kl. 0700 til lørdag d. 270424 kl. 0700