Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 17. februar 2025
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.
**
Brand i vuggestue
Østjyllands Politi modtog natten til mandag kl. 00.16 en anmeldelse om, at der var opstået brand i en bygning på Næringen i Risskov.
Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor branden angiveligt var opstået i en vuggestue, hvilket hurtigt blev bekræftet, da politi og brand kom frem få minutter senere.
Ved myndighedernes ankomst til stedet var der kraftige flammer fra bygningen, mens det også blev vurderet, at der kunne være tale om brand i asbestholdige materialer, hvorfor en umiddelbar brandundersøgelse ikke var mulig i løbet af nattetimerne.
De berørte forældre med børn i institutionen har fået besked via kommunen om situationen, som har medført, at forældrene ikke har kunnet aflevere deres børn på stedet mandag morgen.
Østjyllands Politi kan på nuværende tidspunkt ikke udelukke, at branden har været påsat, men efterforskningen af sagen pågår stadig.
**
Utilfreds massagekunde førte til frihedsberøvelse af tre udenlandske kvinder
En uenighed om prisen på en massage førte søndag aften til, at en patrulje fra Østjyllands Politi kørte til en adresse i Aarhus C og traf flere udenlandske kvinder, der alle blev taget en tur med på stationen.
Østjyllands Politi modtog anmeldelsen om episoden kl. 20.09, da en massagekunde og en massør havde haft en uoverensstemmelse vedrørende betalingsspørgsmålet, hvorfor politiet blev inddraget i sagen.
En patrulje blev sendt til adressen og traf den mandlige anmelder foran massageklinikken. Han blev vejledt i, at politiet som udgangspunkt ikke blandede sig i sager vedrørende betalingsspørgsmål, og at der rettelig var tale om et civilt søgsmål.
Efterfølgende ønskede patruljen også at vejlede personalet på massageklinikken om dette, hvilket efterfølgende førte til frihedsberøvelsen af tre nigerianske kvinder på hhv. 27, 33 og 61 år kvinder.
De tre kvinder blev alle truffet på adressen, som bar tydelige præg af at fungere som bordel.
Alle tre kvinder blev frihedsberøvet på udlændingeloven med henblik på at få klarlagt deres eventuelle opholdsgrundlag. Deres sager er sidenhen blevet forelagt Center mod Menneskehandel, som ikke har vurderet, at kvinderne har været handlet.
To af dem er efterfølgende blev løsladt, da de havde gyldigt ophold, mens den 61-årige kvinde fortsat er frihedsberøvet, sigtet for ulovligt ophold. Hun vil forventeligt senere på ugen blive fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling indtil eventuel udvisning kan effektueres.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt ni indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
- På Gefionvej i Åbyhøj begået mellem fredag d. 7/2 kl. 16.30 og søndag d. 16/2 kl. 05.50
- På Posthaven i Grenå begået søndag d. 16/2 mellem kl. 03.00 og kl. 10.30
- På Bernstorffsvej i Viby J begået mellem torsdag d. 13/2 kl. 16.30 og søndag d. 16/2 kl. 12.50
- På Toftagervej i Viby J begået mellem torsdag d. 13/2 kl. 14.00 og søndag d. 16/2 kl. 13.00
- På Hasselhøjvej i Aarhus V begået mellem torsdag d. 13/2 kl. 14.30 og søndag d. 16/2 kl. 13.00
- På Præstetoften i Beder begået mellem fredag d. 14/2 kl. 15.00 og søndag d. 16/2 kl. 15.15
- På Ryslingevej i Højbjerg begået mellem fredag d. 14/2 kl. 15.00 og søndag d. 17/2 kl. 16.00
- På Løvenholmvej i Randers NØ begået mellem fredag d. 14/2 kl. 12.00 og søndag d. 16/2 kl. 20.20
- På Bjergegårdsvej i Hinnerup begået mellem fredag d. 15/2 kl. 11.00 og søndag d. 16/2 kl. 20.3
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877