Østjyllands politi uddrag af døgnrapporten 18. august 2024
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds
Gruppevoldtægt
Vi fremstiller i dag 3 mænd i Grundlovsforhør, alle tre sigtet for gruppevoldtægt af en kvinde i Aarhus i går. De nærmere omstændigheder i forbindelse med anmeldelsen og relation mellem personerne, vil vi ikke kommentere på før efter Grundlovsforhøret. Anmeldelsen indløb kl. 1300. Personerne som vi fremstiller er i alderen 39, 33 og 27 år.
**
Fremstilling for besiddelse af større mængde narkotika.
Vi fremstiller ligeledes en mand på 28 år, som blev anholdt af Østjyllands politis specialpatrulje ved en technofestival i går kl. 1956 på Thomas Koppels Gade i Aarhus. Han fundet i besiddelse en mængde euforiserende stoffer, som gav anledning til yderlig ransagning af den anholdes bopæl. Her blev der fundet yderligere stoffer, som gør at vi fremstiller ham i Grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.
**
Randers Storgade gav store udfordringer i nattelivet.
I forbindelse med anden politiforretning, hvor en mand var anholdt opstod der tumult omkring politipatruljen, hvor en nu anholdt mand, højlydt forsøgte at opildne til at man forsøgte at hindre patruljen i at udføre deres arbejde. Den anholdte begyndte at kritisere politiet arbejde på en aggressiv facon. Det var derfor nødvendigt at skride til anholdelse for at skabe ro på stedet. Der var på det tidspunkt forsamlet flere personer med en aggressiv og konfronterende attitude.
**
Vold mod tjenestemand.
I Randers kl. 2300 havde en 31 årig mand indledet sig i et slagsmål med en vagt på Søndergade. Da politiet ankom sparkede den nu anholdte en uniformeret politibetjent i hovedet. Det medførte nu yderlig en sigtelse, denne gang for vold mod tjenestemand i funktion. Han blev indsat i detentionen og vil efter endt afhøring blive løsladt. Kollegaen fik heldigvis kun overfladiske skrammer.
**
Flere sigtelser i forbindeles med en tur i byen.
En gående uniformeret politipatrulje som patruljerede lang Åboulevarden i Aarhus blev kl. 0300 opmærksom på en mand, som højlydt råbte og var opfarende over for en dørmand. Efter at være bortvist fra stedet havde han forsøgt at tiltvinge sig adgang i gen. Han nægtede at forlade stedet og da politiet bad gentagende gang bad om det samme nægtede han. Han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen. Under anholdelsen satte han sig så meget til modværge at og fremkom med grove trusler rettet mod politipatruljen at han fik yderligere sigtelser.
**
Færdsel
Søndag kl. 01:14 blev en 41-årig mandlig bilist, anholdt og sigtet for spirituskørsel, narkokørsel og kørsel uden førerret, da han var blevet standset af en patrulje på Højgaardsvej i Odder.
Lørdag kl. 21:05 blev en 18-årig mandlig bilist, anholdt og sigtet for narkokørsel, da han var blevet standset af en patrulje på Kirkevej i Viby J.
Lørdag kl. 11:00 blev en 29-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han var blevet standset af en patrulje på Skanderborgvej i Viby J.
Lørdag kl. 13:42 blev en 44-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han var blevet standset af en patrulje på Djurslandmotorvejen ved Skødstrup.
Lørdag kl. 21:35 blev en 30-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han var blevet standset af en patrulje på Jernaldervej i Aarhus V.
Søndag kl. 00:31 blev en 29-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han var blevet standset af en patrulje på Langelinie i Sabro.
Lørdag kl. 18:48 blev en 30-årig mandlig bilist sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han var blevet standset af en patrulje på Elna Munchs Gade i Brabrand.
Søndag kl. 00:45 blev en 30-årig mandlig bilist sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han var blevet standset af en patrulje på Tilst Parkvej i Tilst.
**
Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
På Gammel Møllevej i Ørum Djurs begået mellem den 15/8 kl. 22:00 til den 16/8 kl. 06:00.
På Hasselbakken i Grenå begået mellem den 8/8 kl. 14:00 og den 16/8 kl. 23:00.
På Ligustervej i Brabrand begået mellem den 14/8 kl. 18:00 til den 17/8 kl. 16:30.
På Stensagervej i Viby J begået den 17/8 kl. 23:14.
På Sødalen i Solbjerg begået den 17/8 mellem kl. 23:00 og 23:18.
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877