Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

18. oktober 2023 12:36

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 18. oktober 2023

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Der er pt. Ingen planlagte fremstillinger i grundlovsforhør i politikredsen i dag.

 

**

Kvinde frarøvet taske ved trappeopgang – politiet søger vidner

En 82-årig kvinde blev tirsdag kl. 11.20 udsat for røveri ud for en lejlighedsopgang på Fyrkatvej i Aarhus N. Den 82-årige kvinde var ved at låse sig ind i opgangen, da hun blev væltet omkuld af en ukendt gerningsmand, idet han hev hårdt i hendes taske.

Røveriet er det sjette i en række tasketyverier, som er begået i Aarhus Kommune fra den 6. til den 17. oktober. Som led i efterforskningen undersøges det, om der er sammenhæng imellem røverierne. Se mere i pressemeddelelsen her.

Østjyllands Politi anmoder alle, der har befundet sig ved Fyrkatvej eller de andre gerningssteder på tidspunkterne om at kontakte politiet, hvis man har set noget, der kan have relation til sagen. Ligeledes anmoder politiet alle, der kan have video-materiale fra gerningsstederne fra privat overvågning eller biler, om at kontakte politiet på tlf. 114.

 

**

Indbrudstyve anholdt efter at være fanget på kamera

Natten til onsdag kl. 02.22 modtog Østjyllands Politi anmeldelse om et indbrud i en tøjforretning i Aarhus C, da alarmen var gået på stedet. En patrulje kørte hurtigt til stedte og fandt døren brudt op og flere beklædningsgenstande fordelt i området omkring butikken.

Mens patruljen var på stedet kunne vagtcentralen ved at gennemgå overvågningsmateriale fra Lilletorv se to personer, som maskerede sig og gik i retning mod butikken.

Ud fra signalementet på videoen kunne en hundepatrulje, som befandt sig på banegården, hurtigt udfinde en 47-årig mand, som befandt sig ved banegården. Den 47-årige blev derfor kl. 03.04 anholdt, sigtet for butikstyveri og taget med på stationen.


**

 

Hus udbrændt i Maarup ved Kolind

Østjyllands Politi modtog tirsdag kl. 14.27 anmeldelse om brand i en villa i Maarup ved Kolind. Ved politiets ankomst var huset overtændt og alle personer var ude af huset. Brandvæsenet vurderede på stedet, at huset ikke stod til at redde, og der blev foretaget en kontrolleret nedbrænding.

Brandårsagen skal undersøges nærmere, men der formodes ikke at ligge en kriminel handling bag.

Ingen personer kom til skade ved branden.


**

 

Tre sigtede for besiddelse af narko

Under kørende patrulje i Åbyhøj blev to betjente fra Østjyllands Politi tirsdag kl. 16.40 opmærksomme på en personbil, som de bragte til standsning. I bilen sad tre mænd på hhv. 50, 21 og 27 år.

Fra bilen kom en duft af hash, og da betjentene ransagde køretøjet, fandt de i et hulrum 37 salgsposer med hash og skunk. Den 27-årige mand erkendte ejerskab og blev sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg.


**

 

Færdsel

Tirsdag kl. 09.44 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Hasle Ringvej og Brendstrupvej i Aarhus V, da en 37-årig mandlig bilist kørte op bag i en 36-årig mandlig bilist, da den 36-årige standsede for rødt lys i krydset. Ingen kom umiddelbart til skade ved uheldet. Den 37-årige blev sigtet for ikke at holde tilstrækkelig afstand.

Tirsdag kl. 14.34 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Sønderhøj og Ringvej Syd, da en 45-årig mandlig buschauffør ramte en 44-årig kvindelig bilist, i forbindelse med at den 45-årige mand ville foretage et vognbaneskift fra venstre vognbane til højre vognbane. Ingen kom umiddelbart til skade i forbindelse med uheldet.

Tirsdag kl. 15.54 skete der et færdselsuheld på Djurslandsmotorvejen ved Aarhus Nord, da en 72-årig kvindelig bilist påkørte en 25-årig mandlig bilist, da den 25-årige bremsede ned på grund af køkørsel. Begge parter blev tilset i en ambulance på stedet, men kom ikke umiddelbart alvorligt til skade. Den 72-årige kvinde blev sigtet for ikke at holde tilstrækkelig afstand.

Tirsdag kl. 16.01 skete der et færdselsuheld i krydset mellem L.P. Bechs Vej og Nordre Strandvej i Risskov, da en 36-årig mandlig bilist, som kom kørende i nordlig retning, ramte en 27-årig mandlig fodgænger. Den 27-årige mand pådrog sig skader, men ikke livstruende. Den 36-årige blev sigtet for at køre ud for ubetinget vigepligt.

Tirsdag kl. 17.48 skete der et færdselsuheld på Mejlbyvej i Hårup ved Hjortshøj, da en 69-årig mandlig bilist af ukendte årsager mistede herredømmet over sin bil og kørte over i den modsatte vejbane, hvor han endte i grøften og påkørte en hæk og en lygtepæl. Den 69-årige kom ikke umiddelbart alvorligt til skade ved uheldet.

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Besservej i Risskov begået mellem mandag den 16/10 kl. 19.00 og tirsdag den 17/10 kl. 09.15
  • På Kamma Rahbeks vej i Åbyhøj begået tirsdag den 17/10 mellem kl. 09.00 og kl. 10.44
  • På Stjernevej i Randers N begået mellem søndag den 15/10 kl. 15.45 og tirsdag den 17/10 kl. 11.15
  • På Permelillevej i Risskov begået tirsdag den 17/10 kl. 02.39
  • På Ågårdsvej i Hornslet begået mellem søndag den 15/10 kl. 12.50 og tirsdag den 17/10 kl. 11.24
  • På John Mogensens Gade i Aarhus C begået mellem fredag den 29/9 kl. 15.00 og søndag den 01/10 kl. 17.00

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

16. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 16. april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

15. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 15. april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

14. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 14. april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.