Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

19. maj 2021 11:28

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 19. maj 2021

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Grundlovsforhør i Retten i Aarhus kl. 10.30

Særlig Efterforskning Vest fremstiller onsdag kl. 10.30 i Retten i Aarhus en 57-årig mand, der sigtes for handel med en større mængde amfetamin og for besiddelse af skydevåben. Manden blev den 24. marts varetægtsfængslet in absentia efter en større aktion mod rocker-/bandemiljøet. Han er efterfølgende blevet anholdt i Spanien og nu udleveret til Danmark.

Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning i sagen, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere.

**

 

Røver slap væk med cigaretpakker

Tirsdag kort efter kl. 20.00 blev Fakta på Silkeborgvej i Åbyhøj udsat for et røveri. En 27-årig mand, der sad ved kassen, har forklaret til politiet, at han netop havde færdigekspederet en kunde, da den næste i køen rakte ind over kassen og holdt en affaldspose frem i den ene hånd og en kniv i den anden, mens han udtalte, at han ville have alle pengene fra kassen.

Ekspedienten oplyste ham om, at det var et lukket pengesystem, som han ikke havde adgang til, og at der kun var småmønter i kassen. Dem var manden ikke interesseret i, så han krævede i stedet af få nogle pakker cigaretter. Han fik udleveret et par håndfulde cigaretpakker, som han lagde ned i affaldsposen, hvorefter han forlod butikken.

 

Gerningsmanden beskrives som:

  • Dansk af udseende
  • 35-39 år gammel
  • Kraftig af bygning
  • 180-185 cm høj
  • Havde kort, mørkt hår med lidt høje tindinger
  • Var iført en lys t-shirt under en sort trøje/cardigan samt røde handsker (have- eller arbejdshandsker)
  • Bar et sort tørklæde eller bandana for mund og næse – ikke et egentligt mundbind
  • Medbragte en sort affaldspose og en kniv

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.

**

Smed kokain ud af vinduet og havde en totenschlæger i bilen

Tirsdag kl. 19.25 kørte en patrulje bag en bil på Engparken i Åbyhøj, da føreren pludselig smed to poser med kokain ud af vinduet. Betjentene fik standset bilen og tog kontakt til den 22-årig mandlige fører, der oplyste at han ikke havde noget kørekort. Han blev derfor både sigtet for kørsel uden førerret og for besiddelse af de to poser kokain.

I bilen sad desuden to mænd på 23 og 24 år, og de blev alle tre gjort bekendt med, at politiet ville visitere dem og ransage bilen. Den 22-årige fører af bilen blev fundet i besiddelse af et større kontantbeløb, og da det viste sig, at han skylder penge til politiet, blev en del af pengene konfiskeret.

Ved gennemgang af bilen fandt betjentene en totenschlæger, som den 22-årige mand erkendte tilhørte ham. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

**

Havde narko og en champagnesabel i tasken

Natten til onsdag kl. 00.30 observerede en patrulje på Jernbanegade i Randers to mænd, der begge virkede narkopåvirkede. De to mænd på 25 og 28 år blev begge visiteret, og den 28-årige blev i den forbindelse fundet i besiddelse af amfetamin og en champagnesabel. Han blev derfor både sigtet for narkobesiddelse og for overtrædelse af knivloven.

**

Sigtet for at have en dankortkniv i pungen

Natten til onsdag kl. 02.59 blev en patrulje sendt til Filmbyen i Aarhus, hvor en taxachauffør stod med to kunder, der var kommet op at slås. Da patruljen ankom til stedet, var de to kamphaner faldet til ro igen, men der lå en pung på jorden, som viste sig at tilhøre den ene af dem - en 25-årig mand. I pungen lå der en såkaldt dankortkniv, der er en kniv, der er formet som et dankort. Den 25-årige mand blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven.

**

Brand i mikrobølgeovn

Tirsdag kl. 17.06 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var brand i et køkken i en kontorbygning på Haraldsvej i Randers SØ. Det viste sig, at branden var opstået i en mikrobølgeovn, der havde stået på en tændt kogeplade. Branden blev hurtigt slukket, og medførte kun mindre skader i køkkenet. Ingen personer kom noget til.

**

Færdsel

Tirsdag kl. 11.07 blev en 49-årig mand anholdt og sigtet for spirituskørsel, for at køre for stærkt og for kørsel i frakendelsestiden, da han blev standset af en patrulje på Gl. Viborgvej i Randers NV.

Tirsdag kl. 13.30 blev en 28-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden og for overtrædelse af knivloven, da han blev standset af en patrulje på Jægergårdsgade i Aarhus C.

Tirsdag kl. 21.47 blev en 50-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje i Dalgårdsparken i Hornslet.

Natten til onsdag kl. 00.05 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og narkobesiddelse, da han blev standset af en patrulje på Jægergårdsgade i Aarhus C.

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Tove Ditlevsens Gade i Risskov begået tirsdag den 18/5 kl. 09.00
  • På Engblommevej i Rønde begået tirsdag den 18/5 mellem kl. 12.00 og kl. 15.30

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

4. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 4. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

3. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 3. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

2. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 2. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.