Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

2. februar 2024 13:12

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 2. februar 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 10.00

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 10.00 en 20-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han er bl.a. sigtet for flere forskellige forhold af forsøg på ulovlig tvang samt blufærdighedskrænkelse af forskellige piger på under 15 år.

 

Episoderne fandt sted sidste år, hvor den 20-årige via de sociale medier truede flere forskellige mindreårige piger med enten at tilsende eller senere hen offentliggøre nøgenbilleder af dem, hvis de ikke gjorde noget for ham.

 

Han er desuden sigtet for blufærdighedskrænkelse af en mindreårig ved at have skrevet seksuelt krænkende beskeder og for flere tilfælde af vidnetrusler, da han i forbindelse med en evt. politianmeldelse af sagerne truede flere af de mindreårige piger med at begå vold og drab.

 

Østjyllands Politi har umiddelbart ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

 

**

 

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 11.00

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 11.00 en 21-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 11.00. Han er sigtet for en lang række forhold af bedrageri.

 

Bedrageriet har primært fundet sted ved, at den 21-årige i forening med en medgerningsmand har rettet telefonisk henvendelse til ældre borgere, som de efterfølgende har franarret penge ved at udgive sig for bl.a. at komme fra Nets.

 

Svindlen er foregået ved, at gerningsmændene har overbevidst de ældre borgere om, at de var i gang med at blive frarøvet penge, hvorfor borgerne i stedet skulle sende pengene til den 21-årige via MobilePay og bankoverførsler af flere tusinde kroner.

 

Den 21-årige mand blev anholdt på en adresse i Brabrand torsdag morgen kl. 07.30. Han er ved grundlovsforhøret sigtet for bedrageri af 24 forskellige forhold til en samlet værdi af flere hundrede tusinde kroner.

 

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre til dagens grundlovsforhør, og Østjyllands Politi har pt. ikke yderligere kommentarer til sagen.

 

**

 

Indbrud i flere forretninger i indkøbscenter

I løbet af natten til torsdag har ukendte gerningsmænd begået indbrud i en række forskellige forretninger i et indkøbscenter på Edwin Rahrs Vej i Brabrand.

 

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen om indbruddene torsdag formiddag omkring kl. 10.20. Ifølge anmeldelsen er indbruddene blevet begået i perioden fra kl. 03.00 til kl. 05.00 natten til torsdag.

 

En patrulje fra Østjyllands Politi blev sendt til stedet for at foretage sporsikring og indhente videoovervågning. Fra forretningerne var der primært blevet stjålet kontanter af de ukendte gerningsmænd, der angiveligt var kommet ind i de forskellige forretninger gennem loftet.

 

Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere og har pt. ikke yderligere kommentar.

 

**

 

Færdsel

Torsdag kl. 11.57 skete der et færdselsuheld på Hasle Ringvej, hvor en 68-årig mandlig bilist kom kørende i vestlig retning og påkørte en 48-årig mandlig bilist, som holdt for rødt i krydset ved Paludan Müllers Vej. Den 68-årige blev sigtet for ikke at udvise tilstrækkeligt med agtpågivenhed i trafikken. Ingen personer kom umiddelbart til skade i forbindelse med episoden, hvor der også kun skete begrænset med materiel skade.

 

En 25-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 13.34 sigtet for narkokørsel, da han kom kørende på Fladbrovej i Randers NV og af en betjent fra Østjyllands Politi blev testet positiv for cannabis.

 

Som konsekvens af flere tilfælde af kørsel i frakendelsestiden, beslaglagde Østjyllands Politi torsdag kl. 15.18 en personbil fra en 62-årig mand i Hornslet, da han for tredje gang på under tre år blev standset og sigtet af politiet for kørsel uden førerret.

 

En 31-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 18.22 anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han kom kørende på Kastbjergvej i Skærvad ved Grenaa med en promille over det tilladte.

 

I Aarhus V blev en 31-årig mandlig bilist observeret til at køre bil og af en patrulje fra Østjyllands Politi vurderet til at være påvirket. Betjentene tog kontakt til føreren, der havde forsøgt at bakke på en parkeringsplads på Majdalen. Han blev skønnet narkopåvirket og fundet i besiddelse af en mindre mængde kokain, hvorfor han blev sigtet for narkobesiddelse og narkokørsel og anholdt. En 37-årig mandlig passager blev ligeledes fundet i besiddelse af kokain og sigtet herefter.

 

Også i Randers blev en spritbilist anholdt i løbet af det seneste døgn – denne gang i form af en 59-årig mand, som kom kørende på Mariagervej i Randers NV og blev bragt til standsning af en politibetjent. Den 59-årige blev sigtet for spirituskørsel kl. 22.00 og taget med på stationene.

 

Torsdag aften kl. 22.35 fik en patrulje fra Østjyllands Politi kontakt til en 24-årig mandlig bilist, som var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev sigtet for narkokørsel og anholdt.

 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds:

 

  • På Piasminde i Randers SØ begået tirsdag d. 30/1 mellem kl. 12.00 og kl. 20.00
  • På Sandagervej i Randers SØ begået onsdag d. 31/1 mellem kl. 17.00 og kl. 21.00
  • På Gunneruplundvej i Hadsten begået torsdag d. 1/2 mellem kl. 08.00 og kl. 14.00

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

22. maj 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 22. maj 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

21. maj 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 21. maj 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

20. maj 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 20. maj 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Vi beklager. Dette indhold kan ikke vises.