Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

23. december 2023 09:13

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten den 23. december 2023

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Vanvidskørsel

Lørdag kl. 00.05 observerede en politipatrulje en Tesla Y, der kørte over for rødt lys i krydset Trøjborgvej/Kirkegårdsvej. Patruljen tændte udrykningssignalerne og kørte frem til Teslaen for at bringe den til standsning. Føreren af Teslaen ville det anderledes. Han accelererede kraftigt op og svingede til højre ad Niels Juels Gade. For enden af gaden, der ender blindt, forsatte Teslaen igennem/over en metal stolpe og påkørte en parkeret bil, inden den forsatte sin kørsel ad Dronning Margrethes vej. I krydset Trøjborgvej/Nørrebrogade fortsatte Teslaen ind over letbanesporet, hvor den påkørte en jernstolpe. Herefter undløb føreren af bilen fra stedet. Passageren blev anholdt ved bilen, og kort tid efter blev føreren af Teslaen ligeledes anholdt. Føreren, en 19-årig mand, blev sigtet for vanvidskørsel og Teslaen blev beslaglagt.

Færdsel

Fredag kl. 15.02 overså en 28-årig kvindelig bilist, at der var kø på Århusvej i Randers SV, hvorved hun påkørte en bil, som blev skubbet ind i en tredje bil. Der skete udelukkende materiel skade som følge af uheldet.

Fredag kl. 16.54 blev en 51-årig mandlig bilist standset af en patrulje på Nordjyske Motorvej ved Randers SV. Manden blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel.

Fredag kl. 17.39 blev en 47-årig mandlig bilist standset af en patrulje på Udbyhøjvej i Randers NØ. Manden blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel samt for kørsel uden førerret.

Fredag kl. 18.57 kom en 16-årig mandlig knallertkører med en passager kørende ad Nørregade i Asferg, hvor de to blev påkørt af en bilist i et venstresving mod Vestergade.

De to knallertkørere blev bragt til hospitalet til undersøgelse for lettere personskade.

Fredag kl. 20.56 blev en 61-årig mandlig bilist standset af en patrulje på Vestergade i Randers C efter at have påkørt et betonfundament. Manden blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel samt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Der var ikke personskade som følge af uheldet.

Lørdag kl. 00.35 blev en 19-årig mandlig bilist standset af en patrulje, som efterfølgende sigtede manden for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Lørdag kl. 04.57 blev en 21-årig mandlig bilist standset af en patrulje, som efterfølgende sigtede manden for spirituskørsel.

Salg af euforiserende stoffer

Fredag kl. 16.55 blev en 24-årig mandlig bilist standset af en patrulje, som under ransagning af køretøjet fandt en mængde skunk samt Tramadol tabletter. Mandens bopæl og tilhørende kælderrum blev ligeledes ransaget af patruljen, hvor der blev fundet en mængde skunk, tabletter, stjålet værktøj samt en stjålet el-scooter. Manden blev sigtet for flere forhold.

Der er i det seneste døgn anmeldt følgende indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds

På Trepkasgade i Århus C begået fredag den 22/12 mellem kl. 12.00 – 13.30

På Mariendalsvej i Randers SV begået fredag den 22/12 kl. 19.50

På Fritz Sybergs Vej i Højbjerg begået mellem fredag den 22/12 kl. 20.20 og lørdag den 23/12 kl. 24

På L.A. Rings Vej i Højbjerg begået lørdag kl. 01.24

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

24. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

23. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 23. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

22. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 22. december 2024.

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.