Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 23. maj 2026
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.
Der er pt. ingen planlagte fremstillinger i grundlovsforhør
***
En mand førte bil, selvom han både var spirituspåvirket og uden førerret
En opmærksom patrulje bragte lørdag kl. 00.54 en bilist til standsning på Udbyhøjvej i Randers. Det viste sig hurtigt, at den 39-årige mandlige fører af personbilen havde indtaget mere alkohol end færdselsloven tillader – og samtidig heller ikke var i besiddelse af et kørekort.
Manden blev derfor sigtet for spirituskørsel samt kørsel uden førerret og anholdt med henblik på udtagelse af en blodprøve.
Blodprøven skal nu fastlægge den endelige promille. Den 39-årige kan herefter se frem til en indkomstbaseret bøde for spirituskørslen samt en ekstraregning på 5.000 kroner for at føre bil uden førerret.
***
Vanvidskørsel førte til beslaglæggelse af bil
Østjyllands Politi foretog fredag aften hastighedskontrol på Landevejen i Hadsten. Kl. 22.47 blev en 25-årig mand målt med laser til at føre sin personbil med hele 172 km/t på en strækning, hvor den tilladte hastighed er 80 km/t.
Det svarer til en overskridelse på 115 procent.
Betjentene fik bragt bilen til standsning, og føreren blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven samt vanvidskørsel.
På baggrund af hastighedsforseelsen beslaglagde politiet bilen med henblik på konfiskation. Når sagen er endeligt afgjort, vil køretøjet blive solgt på auktion.
***
Mand kørte usikkert og blev standset af politiet
En patrulje blev fredag aften kl. 20.40 opmærksom på en bilist, der førte sin personbil meget usikkert ad Kystvejen i Grenå.
Patruljen bragte køretøjet til standsning, og det viste sig, at den 43-årige mandlige fører fra Grenå både var påvirket af narkotika og frakendt førerretten.
Han blev anholdt med henblik på udtagelse af en blodprøve og kan nu se frem til en indkomstbaseret bøde for narkokørsel samt en bøde på 5.000 kroner for at sætte sig bag rattet uden gyldig førerret.
***
Der er det seneste døgn anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds
På Bymosevej i Aarhus V begået mellem lørdag d. 16. maj kl 12.00 og fredag d. 22. maj kl 12.00
På Stenhøjsvej i Viby J begået fredag d. 22. maj mellem kl 05.34 og kl 05.46
På Stenhøjsvej i Viby J begået fredag d. 22. maj mellem kl 05.34 og kl 05.46
På Stenhøjsvej i Viby J begået fredag d. 22. maj mellem kl 05.34 og kl 05.46
På Neder Hadstenvej i Hadsten begået fredag d. 22. maj mellem kl 10.00 og kl 14.00
På Nørreriisvej i Hinnerup begået fredag d. 22. maj kl 13.39
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877