Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

20. maj 2026 11:40

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 20. maj 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 11.00

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 11.00 en 21-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han er sigtet for salg af narko og besiddelse af narko med henblik på videresalg.

Den 21-årige mand blev anholdt tirsdag aften kl. 18.30 på en adresse i Randers NØ i forbindelse med, at han dagen igennem havde været eftersøgt til en sag om et større narkofund fra om formiddagen.

Betjente fra Østjyllands Politis Specialpatrulje i Randers rykkede onsdag formiddag ud til adressen i det nordøstlige Randers, da politiet havde modtaget oplysninger om, at der blev solgt og opbevaret narko på stedet.

Ingen personer var hjemme, da politiet bankede på omkring kl. 10.46, men under en efterfølgende ransagning af stedet fandt politiet mere end 100 gram kokain og flere end 100.000 kroner i kontanter, som formodes at stamme fra salg af narko.

Både kokain og kontanter blev beslaglagt med henblik på konfiskation, og den 21-årige mand blev anholdt nogle timer senere og sigtet i sagen.

**

 

Narkokørsel førte til frontalt sammenstød i Tilst

Østjyllands Politi modtog tirsdag aften kl. 18.48 en anmeldelse om, at der var sket et sammenstød mellem to køretøjer på Havkærvej i Tilst i krydset med Engdraget.

En patrulje blev derfor sendt til stedet, hvor en 46-årig mandlig bilist angiveligt var endt i den modsatte kørebane, hvor han havde påkørt en 44-årig kvindelig bilist frontalt.

Den 46-årige mand blev efterfølgende testet positiv for amfetamin, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel, inden han blev taget med til hospitalet for at få udtaget en blodprøve med henblik på at få klarlagt, hvorvidt han havde været påvirket af narko i forbindelse med sammenstødet.

Foruden narkopåvirkning blev den 46-årige mand også sigtet for besiddelse af narko, da han under en visitation blev fundet i besiddelse af en mindre mængde amfetamin i sin jakkelomme. Amfetaminen blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.

Ingen personer kom umiddelbart til skade i forbindelse med episoden.

**

 

Hoppede ud fra lejlighed ved politiets ankomst

Østjyllands Politi modtog tirsdag aften kl. 21.22 en anmeldelse om, at nogle personer var i en højlydt konflikt på en adresse i det centrale Aarhus, og at der muligvis blev kastet med ting i en lejlighed, hvorfor der var brug for politiets tilstedeværelse.

En patrulje blev derfor sendt til stedet og rettede kort tid efter henvendelse ved den pågældende lejlighed i øgadekvarteret i Aarhus C, hvorfra urolighederne var blevet hørt.

I lejligheden traf politiet tre personer, som oplyste, at der også var en fjerde person til stede - men kort tid efter opdagede patruljen, at den fjerde person - en 34-årig kvinde - lå på jorden neden for ét af lejlighedens vinduer.

Vidner havde overværet episoden og kunne fortælle politiet, at kvinden angiveligt selv var sprunget ud fra lejlighedens vindue - og hun blev kort tid efter kørt med ambulance til hospitalet for nærmere undersøgelser og efterfølgende indlæggelse i henhold til tidligere dom.

Østjyllands Politi fandt ikke yderligere med interesse for politiet i lejligheden, og betjentene bad parterne om at forholde sig i ro resten af aftenen og forlod stedet igen kort tid efter.

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

 

  • På Sportsvej i Randers NØ begået tirsdag d. 19/5 kl. 14.39
  • På Grenåvej i Risskov begået tirsdag d. 19/5 mellem kl. 06.00 og kl. 15.13
  • På I. Christensens Gade i Brabrand begået mellem mandag d. 11/5 kl. 15.30 og onsdag d. 13/5 kl. 19.00

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

19. maj 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 19. maj 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

18. maj 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 18. maj 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

17. maj 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 17. maj 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds