Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

4. september 2026 12:16

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 4. september 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 11.00

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 11.00 en 26-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

Han er sigtet for grov vold under skærpende omstændigheder begået mod en 31-årig mand på en adresse i Randers C torsdag eftermiddag omkring kl. 12.20. Den 31-årige mand er i kritisk tilstand.

Anklagemyndigheden anmoder om dørlukning og Østjyllands Politi har for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen af hensyn til den fortsatte efterforskning.

**

 

Betjente traf mand iført stjålne genstande

En mand ringede torsdag kl. 15.00 til Østjyllands Politi og oplyste, at der var blevet begået tyveri fra hans bil, og at der blandt andet manglede en rød trøje, et par solbriller og nogle kontanter fra bilen.

Ifølge anmeldelsen havde bilen holdt parkeret på en parkeringsplads i Grenaa.

Et par betjente fra Østjyllands Politi i Grenaa havde tidligere på dagen truffet en 19-årig mand i netop rød trøje og solbriller af samme mærke, som angiveligt var blevet stjålet fra bilen.

Betjentene fra Grenaa mødte derfor efter den nye anmeldelse op på den 19-åriges adresse i Grenaa, hvor han blev truffet med en joint i hånden, som han blev bedt om at slukke, mens han fik forklaret, at politiet ville ransage hans lejlighed.

Under en visitation fandt betjentene en kniv på den 19-årige mand, og i lejligheden fandt politiet solbriller af samme mærke, som var blevet stjålet fra bilen.

Den 19-årige mand blev således sigtet for både tyveri fra bil, for besiddelse af euforiserende stoffer og for at bære kniv på offentligt tilgængeligt sted uden et anerkendelsesværdigt formål.

Kniv og joint blev beslaglagt med henblik på konfiskation og destruktion, og solbrillerne blev beslaglagt med henblik på udlevering til rette ejer.

**

 

Færdselsindsats: 17 sigtelser for håndholdt mobil

En færdselsindsats torsdag i Aarhus Vest resulterede i 46 sager, hvor særligt brugen af håndholdt mobiltelefon førte til mange sager.

I alt 39 personer blev sigtet i løbet af færdselsindsatsen, og sigtelserne fordelte sig således:

17 x brug af håndholdt mobiltelefon (klip)
1 x fremkørsel for rødt lys (klip)
2 x hastighedsovertrædelse, byzone (klip)
2 x kørsel i narkopåvirket tilstand
1 x kørsel i frakendelsestiden
2 x kørsel uden førerret
1 x oplysningspligt
2 x lov om hyrevogn
2 x ej medbragt kørekort
2 x ej anvendt sikkerhedssele
1 x gul lys
3 x anvisninger ej efterkommet
2 x placering på vej
2 x fejl/mangler
4 x forhold vedr. el-løbehjul
1 x beslaglagt el-løbehjul
1 x manglende CVR-nummer
1 x hittestof

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

På Højager i Hinnerup begået mellem torsdag d. 27/8 kl. 00.00 og onsdag d. 2/9 kl. 18.00.
På Fredensgade i Grenå begået mellem onsdag d. 2/9 kl. 23.59 og torsdag d. 3/9 kl. 06.30.
På Rugmarken i Lystrup begået torsdag d. 3/9 mellem kl. 07.45 og kl. 16.20.
På Holmstrupgårdvej i Aarhus V begået mellem torsdag d. 30/7 kl. 12.00 og torsdag d. 3/9 kl. 16.50.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

3. september 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 3. september 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

2. september 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 2. september 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

1. september 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 1. september 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.