Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Efterlysning

24. november 2025 15:06

Genkender du disse personer? Politiet efterlyser falske 'bankbude'

Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at identificere flere falske bankbude.

Efterlysningen omfattede tidligere fem personer. Da politiet har identificeret de tre mistænkte, er dette nu tilrettet i nedenstående efterlysning.

 

Østjyllands Politi modtager desværre løbende mange anmeldelser om, at især ældre er blevet svindlet af personer, der udgiver sig for at være fra banken.

Fremgangsmåden er, at en person, der udgiver sig for at være fra banken, ringer op til en ældre borger og fortæller, at deres konto er blevet hacket, eller at nogen er ved at overføre penge til udlandet. De tilbyder typisk, at en medarbejder fra banken, vil komme ud for at hente borgerens kort, så de kan forhindre forbrydelsen.

Efterfølgende dukker en gerningsperson op på borgerens adresse og franarrer dem deres betalings-kort og evt. kode. Betalingskortene bliver efterfølgende brugt til at hæve store kontantbeløb i bankernes hæveautomater.

Hen over efteråret har Østjyllands Politi haft held til at sigte og varetægtsfængsle flere falske bank-bude, men beder nu om offentlighedens hjælp til at identificeredes de to nedenstående personer, så vi kan få sat en stopper for de grove bedragerier.

 

A: Gerningssted Hammel 6. august:

Den efterlyste gerningsperson er identificeret. Vi beder medier og andre, som har bragt billederne af den mistænkte, om at slette det. 
 

B: Gerningssted Randers 26. august

Den efterlyste gerningsperson er identificeret. Vi beder medier og andre, som har bragt billederne af den mistænkte, om at slette det. 

 

C: Gerningssted Malling 3. september

Den efterlyste gerningsperson er identificeret. Vi beder medier og andre, som har bragt billederne af den mistænkte, om at slette det. 
 

 

D: Gerningssted Randers 14. oktober

efterlysning bedrageri

 

E: Gerningssted Aarhus C og N 17. november

efterlysning bedrageri efterlysning bedrageri

 

Personerne er mistænkte i forskellige sager, men Østjyllands Politi efterforsker dem alle og herunder også, om der kan være sammenhæng imellem sagerne.

 

 

Kontakt politiet hvis du genkender personerne på billederne

Hvis du genkender eller har oplysninger om nogen af personerne på billederne, så ring til politiet på tlf. 114.

Østjyllands Politi ser med stor alvor på disse svindelsager. Ofrene er ofte ældre eller udsatte personer, men alle borgere kan blive ramt af denne type kriminalitet.

Banker og offentlige myndigheder vil aldrig sende medarbejdere ud til borgere efter kort, koder eller andre værdier. Udlever aldrig noget til 'bude' fra banken. Hvis nogen ringer og siger de er fra banken og vil have koder, så læg røret på og kontakt politiet med det samme.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

11. december 2025

Østjyllands Politi

Hjælp politiet: To 13-årige piger meldt savnet

Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at finde frem til to 13-årige piger, der er blevet meldt savnet af deres pårørende. Politiet mistænker ikke, at pigerne har været udsat for en forbrydelse, men både politi og de pårørende vil gerne høre fra pigerne.

14. november 2025

Østjyllands Politi

Efterlysning: Politiet søger vidner til overfald i Randers

Østjyllands Politi søger vidner i en sag, hvor en 52-årig mand lørdag d. 8. november kl. ca. 04.56 blev udsat for vold af flere personer på Brødregade i Randers C.

5. juni 2025

Østjyllands Politi

Hjælp politiet: Kan du genkende disse mænd?

Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at få identificeret flere pt. ukendte gerningsmænd, der alle er mistænkt for at have været medvirkende til et groft røveri mod to drenge på 15 og 16 år. Røveriet fandt sted ved Ellevangsskolen i Risskov mandag den 5. maj, hvor de to drenge først blev skubbet og efterfølgende truet til at udlevere deres scootere.