Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

31. august 2020 10:36

122 kokain-købere har fået bøder i narkosag

Sidste år fandt Østjyllands Politis specialpatrulje en mobiltelefon hos en narkohandler i Randers, og det ledte på sporet af en lang række købere, der samlet set har fået bøder for over en million kroner.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

I begyndelsen af 2019 fik et tip specialpatruljen til at ransage en lejlighed i det centrale Randers, hvor en 24-årig mand boede. I lejligheden lå 13 kilo amfetamin og omkring 300 gram kokain i salgsposer. Desuden lå der to skarpladte pistoler. Via undersøgelser af mandens telefon og computere fandt politiet frem til, at den 24-årige havde solgt kokain til en række forskellige personer primært i Randers. 

Nogle måneder efter anholdelsen blev den 24-årige mand idømt 13 års fængsel for besiddelsen af skydevåbnene og narkosalget. Hans 25-årige kæreste blev ved samme retssag idømt fængsel i et år og ti måneder for at have været med til at sælge en del af narkoen. 

 

Købere fra alle samfundslag

Siden har Østjyllands Politi via korrespondancer på salgstelefonen opsporet i alt 122 købere, der har fået bøder på flere tusinde kroner. Det giver minimum en bøde på 3.000 kroner at købe kokain, og beløbet stiger afhængigt af kvantum og antal gange, man har købt. Samlet set er der delt bøder ud for over 1.000.000 kroner i sagen. 

”Det er borgere fra alle samfundslag og i forskellige aldersgrupper, der har fået bøder for at købe kokain. Desværre viser denne sag, hvor udbredt kokain er blevet. Jeg håber, at sager som denne kan sende et signal om, at vi både går efter bagmænd og købere, og at det kan få en alvorlig konsekvens at købe ulovlige stoffer, ” siger vicepolitiinspektør Carsten Kousgaard. 

Ud af de mange sigtede har 12 personer har fået betingede fængselsstraffe for at have købt kokain af den 24-årige. 

 

Pressekontakt

Vicepolitiinspektør Carsten Kousgaard, tlf. 4043 3595 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.

7. oktober 2026

Østjyllands Politi

32-årig mand idømt fængsel for bedrageri og åger

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet kendt skyldig i at have begået bedrageri og åger af særlig grov beskaffenhed mod en 41-årig mand, som han i 2024 indgik i et ægteskab med. Forbrydelsen fandt sted ved, at den 32-årige kort efter ægteskabets indgåelse udnyttede den 41-åriges personlige vanskeligheder og den vej igennem fik overdraget en stor del af den 41-åriges faste ejendom, som senere blev gjort til den 32-åriges særeje. Han blev idømt to års fængsel.

7. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt flere års fængsel for trafikdrab på sovende kvinde

En 20-årig mand har ved Retten i Aarhus erkendt sig skyldig i en sag om trafikdrab, hvor en 64-årig kvinde i juni blev påkørt og afgik ved døden på en privat adresse i Tilst, mens hun lå og sov. Den 20-årige mand blev onsdag idømt fire års fængsel i sagen.