Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

18. oktober 2022 15:15

28-årig idømt 15 års fængsel for omfattende narkohandel

En 28-årig mand blev tirsdag i Retten i Aarhus idømt 15 års ubetinget fængsel for at have været med i et netværk, der solgte adskillige kilo kokain, amfetamin og hash.

Retten i Aarhus gulvtæppe logo

Foto: Østjyllands Politi

Det var blandt andet flere beskeder på en krypteret kommunikationstjeneste, der førte til sagen mod den 28-årige, som erkendte forholdene i retten.  

I marts sidste år kom Østjyllands Politi på sporet af en stjålet bil, og fundet af bilen ledte politiet til en adresse i Aarhus, hvor den 28-årige bor. Under en ransagning af adressen blev der fundet over 2,5 kilo kokain og en mindre mængde hash og amfetamin og flere hundredetusinde kroner i kontanter. 

Den 28-årige blev anholdt og varetægtsfængslet, og da efterforskerne fik undersøgt hans telefon nærmere, udviklede sagen sig yderligere. Politiet kunne se, at han havde benyttet en krypteret kommunikationstjeneste og med hjælp fra fransk politi, fik efterforskerne adgang til en række beskeder udvekslet mellem den 28-årige og flere andre personer.

 

54 kilo kokain og 34 kilo amfetamin

Et godt og struktureret efterforskningsarbejde har været medvirkende til at Østjyllands Politi har kunne optrevle netværket og kortlægge den 28-årige mands rolle. 

På den baggrund blev den 28-årige tiltalt for at sammen med flere medgerningsmænd at have overdraget, håndteret, pakket og besiddet mindst 54,5 kilo kokain, 20 kilo hash og 34 kilo amfetamin – som til sidst blev solgt til et større antal personer. Fortjenesten blev fordelt og blandt andet sendt til flere personer i udlandet. 

”Det er et eksempel på hvor vigtigt det internationale samarbejde er i sager som denne, hvor der bliver udvekslet narko og penge på tværs af landegrænser. Der var nogle tunge beviser mod den 28-årige, som valgte at erkende forholdene, og når vi er oppe i så store mængder hård narko, så giver det meget lange fængselsstraffe, ” siger specialanklager Dorthe Lysgaard. 

Den 28-årige modtog dommen. 

Østjyllands Politi er fortsat i gang med efterforskningen af sagen. Der sidder pt. endnu en person fængslet i relation til netværket, og der forventes flere anholdelser i sagen.

 

Pressekontakt

Specialanklager Dorthe Lysgaard, tlf. 2269 1114 
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

4. juni 2026

Østjyllands Politi

Mindreårig dreng mistænkt for forsøg på brandstiftelse

Østjyllands Politi mistænker en mindreårig dreng for at være gerningsmanden bag et groft forsøg på brandstiftelse i en bygning på Nørre Allé i Aarhus i sidste uge.

29. maj 2026

Østjyllands Politi

Naboer lagde mærke til sort bil: Indbrudstyve fældet

To indbrudstyve blev onsdag idømt længere fængselsstraffe for en lang række indbrud flere steder i Jylland. Det var bl.a. vidneudsagn fra opmærksomme naboer, der ledte politiet på sporet af gerningsmændene.

26. maj 2026

Østjyllands Politi

Efterforsker forsøg på brandstiftelse i bygning

Østjyllands Politi modtog natten til tirsdag en anmeldelse om et indbrud i en bygning på Nørre Allé i Aarhus. Da betjentene kom ud på stedet, lugtede det kraftigt af benzin flere steder, og efter at have foretaget tekniske undersøgelser, efterforsker Østjyllands Politi nu sagen som et forsøg på forsætlig brandstiftelse.