Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

21. december 2022 08:54

35-årig mand idømt fængselsstraf for våbenbesiddelse

Retten i Aarhus har idømt en 35-årig mand en fængselsstraf på fem år og seks måneder for at have været i besiddelse af en pistol og et haglgevær. Den 35-årige mand blev desuden kendt skyldig i en lang række øvrige strafbare forhold.

Retten i Aarhus fra vejen og siden

Foto: Østjyllands Politi

Ved et nævningeting er en 35-årig mand ved retten i Aarhus kendt skyldig i at have været i besiddelse af en revolver med tilhørende ammunition samt et haglgevær, ligeledes med tilhørende patroner.

Våbnene blev opbevaret i et kælderrum på Langenæs Allé i Aarhus C, som den tiltalte havde lånt, og de blev fundet og beslaglagt af politiet den 26. januar i år. I kælderrummet blev der desuden fundet en betydelig mængde sprængstof med detonatorer. 

”Jeg er særdeles tilfreds med, at retten har vurderet sagens beviser på samme niveau som anklagemyndigheden, og jeg er meget tilfreds med, at tiltaltes forklaring også blev fundet utroværdig og tilsidesat af retten,” siger Jakob Beyer, der har ført sagen på vegne af anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

Dommen faldt den 13. december, hvor den 35-årige mand foruden ulovlig våbenbesiddelse også blev kendt skyldig i at have været i besiddelse af en større mængde hash med henblik på videreoverdragelse.

 

Skyldig i en lang række forhold

Derudover blev den 35-årige kendt skyldig i at have været i besiddelse af en lang række genstande, der ikke tilhørte ham i form af blandt andet et løbehjul, et spejlreflekskamera, fem MacBook-computere og en højtaler – til en samlet værdi af omkring 75.000 kroner.

Foruden de i forvejen nævnte forhold blev den 35-årige mand også kendt skyldig i at have ført et brugsstjålet køretøj rundt i Aarhus C, hvorfra han med en medgerningsmand blandt andet havde stjålet det omtalte haglgevær og den tilhørende ammunition.

Den 35-årige mand har siddet varetægtsfængslet siden den 27. januar 2022, og han forblev fængslet efter dom.

Han ankede dommen på de 5 år og seks måneders fængsel på stedet til frifindelse – men kærede ikke afgørelsen om, at han skulle forblive fængslet efter dom.
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.