Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

22. oktober 2024 15:40

Afspærring ved universitet ophæves: UV-stråler skyld i øjensmerter

Alt tyder på, at det var UV-stråler fra et desinficeringsanlæg i en kantine på Aarhus Universitet, der har givet en række personer ubehag og øjensmerter.

”Vi har fundet frem til, at der har været et UV-anlæg, der ved en fejl har stået tændt. Sammenholder vi det med vores indledende undersøgelser, og de symptomer som borgerne har haft, så tyder alt på, at det er her, årsagen skal findes. Der er ingen tegn på noget kemisk eller biologisk udslip, og derfor stopper vi nu de videre undersøgelser og ophæver afspærringen,” siger politiinspektør René Raffo. 

Sundhedsmyndighederne har været i kontakt med 23 borgere, der har meldt om ubehag og svie i øjnene, efter de har opholdt sig på universitetet mandag. 

”Det ser ud til, at de har fået det, man populært sagt kalder svejseøjne og det ubehageligt, men heldigvis ikke alvorligt. Typisk vil symptomerne aftage efter 1-2 døgn, og det er ikke noget, man tager permanent skade af,” siger Niels-Christian Emmertsen fra Præhospitalet i Region Midtjylland. 

Hvis man har stærke smerter, eller symptomerne ikke aftager efter et par dage, skal man kontakte egen læge eller vagtlægen. 

 

Godt samarbejde på tværs af myndigheder

I løbet af natten til tirsdag fik politiet meldinger fra sundhedsmyndighederne om, at flere personer, der havde opholdt sig i universitetets bygninger mandag, havde fået kløe og ubehag i øjnene. Det førte til, at et område i Universitetsparken blev afspærret, og eksperter fra Beredskabsstyrelsen og Center for Biosikring og Bioberedskab blev tilkaldt. 

Det endte dog med, at der alligevel ikke blev brug for tilbundsgående undersøgelser.

”Vi ville ikke tage nogen som helst chancer, og derfor var det en ret stor indsats fra start. Vi har haft et stærkt samarbejde på tværs af myndighederne, og universitetet tacklet det her rigtig godt, så en stor tak til alle for indsatsen,” siger politiinspektør René Raffo. 

Se tidligere nyhed udsendt om sagen: Omraade afspaerret i Universitetsparken

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

11. november 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi beder borgerne om hjælp: Antallet af indbrud stiger

Alt for mange østjyske borgere har haft ubudne gæster i deres hjem i løbet af 2026, og tallet er steget i forhold til sidste år. Selvom Østjyllands Politi har anholdt og sigtet ekstra mange indbrudstyve, så beder politiet nu om en ekstra hjælpende hånd fra østjyderne.

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.