Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

22. oktober 2024 10:55

Borgere fik svie i øjnene: Område i Universitetsparken undersøges

Østjyllands Politi har afspærret et større område i Universitetsparken i forbindelse med undersøgelserne af en mulig kemisk reaktion.

I løbet af natten til tirsdag fik politiet meldinger fra sundhedsmyndighederne om, at flere personer, der havde opholdt sig i universitetets bygninger mandag, havde fået det skidt – primært med kløe og ubehag i øjnene. 

”De borgere, der har henvendt sig, har milde symptomer, og de har ikke fået det værre. Vi ser heller ikke umiddelbart et stigende antal henvendelser, så der er ikke noget, der tyder på, at det her er farligt,” siger Niels-Christian Emmertsen fra Præhospitalet i Region Midtjylland. 

Umiddelbart er det fælles for personerne, at de har opholdt sig i bygninger i Universitetsparken i løbet af mandag, men det har ikke været muligt at finde frem til en præcis placering. Ud fra de oplysninger myndighederne har på nuværende tidspunkt, er et område spærret af fra Samfundsfaglig kantine (bygning 1320) i nord til Søauditoriet i syd (bygning 1250).

Studerende, der bor i kollegiebygningerne imellem de to bygninger, må gerne opholde sig i deres hjem. Der er dog afspærret rundt om, så man ikke ville kunne komme til og fra kollegiebygningerne p.t.

 

Eksperter undersøger nærmere

Eksperter fra Center for Biosikring og Bioberedskab og Beredskabsstyrelsens Hazmat og skal nu undersøge området nærmere for at se, om de kan finde en mulig årsag til borgernes reaktioner. 

Studerende og ansatte på universitetet er blevet bedt om ikke at møde ind i bygningerne i Universitetsparken. 

”Der er ingen, der er kommet noget alvorligt til, og det tyder heldigvis på, at dem, der er berørt, har fået milde symptomer. Men da vi ikke kan udelukke, at der har været en eller anden form for kemisk reaktion, så tager vi selvfølgelig situationen alvorligt og har foretaget afspærring. Nu skal eksperterne gennemgå området nærmere, og det kommer formentligt til at tage lidt tid, inden de er færdige,” siger politiinspektør René Raffo fra Østjyllands Politi. 

Hvis man har opholdt sig i universitetets bygninger og har fået det skidt, så skal man ringe til egen læge. Ved alvorlig sygdom så ring 112. 

 

Pressehenvendelser sker på politiets pressetlf. på 2269 1087

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.