Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

27. august 2021 10:02

DNA-spor sendte narkohandlere fem år i fængsel

To mænd blev onsdag ved Retten i Aarhus hver idømt fem års fængsel for besiddelse af en større mængde kokain, der blev fundet nedgravet på en pendlerplads vest for Aarhus.

Særlig Efterforskning Vest

Foto: Østjyllands Politi

I efteråret 2020 modtog politiet et tip om, at ”noget” var gravet ned på en pendlerplads ved motorvejsafkørsel 22 ved Skovby mellem Aarhus og Silkeborg. På den baggrund tog efterforskere fra Særlig Efterforskning Vest i oktober 2020 ud til afkørslen, hvor en specialtrænet hund kort efter markerede på stedet.

Det viste sig, at der på stedet lå en nedgravet pose, hvori betjentene fandt to blokke med sammenlagt 1,35 kilo kokain. Poserne blev efterfølgende sendt til teknisk undersøgelse for at finde ud af, om der var efterladt DNA, der kunne lede politiet på spor af gerningsmændene.

 

Fældet af DNA-spor

Resultatet af DNA-undersøgelserne pegede på, at to mænd på 23 og 27 år havde haft fingrene i flere poser, der var viklet uden om kokainen, og kort efter blev de to mænd anholdt og varetægtsfængslet. Ved ransagning hos den 23-årige mand blev der fundet ca. 350 gram hash og 7,50 gram salgsklar kokain.

Onsdag blev de begge idømt fem års fængsel for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg. Den 27-årige mand blev desuden dømt for flere butikstyverier.

”I denne sag var et DNA-spor hovedbeviset – og sammen med et grundigt stykke efterforskningsarbejde lykkedes det at få fældet de to mænd og få fjernet en større mængde hård narkotika fra det offentlige rum,” siger anklager ved Særlig Efterforskning Vest, Jacob Gents, der er tilfreds med dommens resultat.

De to mænd ankede dommen på stedet og blev fortsat varetægtsfængslet, indtil ankesagen skal behandles i landsretten.

 

**

 

Pressekontakt

Anklager Jacob Gents, telefon 4013 4208

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

21. maj 2026

Østjyllands Politi

Stor aktion på havnen i Vejle: Østjyllands Politi søger efter gerningsvåben i drabssag fra 2022

Østjyllands Politi har siden torsdag morgen været til stede på havnen i Vejle for at lede efter det formodede gerningsvåben til et drab på en 21-årig mand, som blev begået i marts 2022 i Viby J. Den 21-årige mand var et tilfældigt offer, da han befandt sig i sin bil og blev ramt af skud fra et affyret våben, som politiet for nyligt har fået oplysninger om, kan være blevet smidt i havnen i Vejle.

21. maj 2026

Østjyllands Politi

Mand antastede piger ved skole: Politiet efterforsker sagen

Østjyllands Politi efterforsker to episoder ved Ellevangskolen i Risskov, hvor en mand har antastet piger fra de mindre klasser ved et stisystem tæt på skolen.

30. april 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for vold og trusler mod samlever

Ved Retten i Aarhus er en 38-årig mand blevet idømt halvandet års fængsel for gennem en længere årrække at have udsat en tidligere samlever for gentagen vold, psykisk vold og trusler. Han nægter sig skyldig og har udbedt sig betænkningstid i forhold til at anke dommen til landsretten.