Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

7. juli 2023 15:10

Fandt skarpladt pistol i lejlighed – nu er tre mænd dømt

Torsdag blev to mænd idømt længere fængselsstraffe for at have været i besiddelse af en skarpladt pistol. En tredje mand var i forvejen dømt i sagen.

Retten i Aarhus fra vejen forfra

Foto: Østjyllands Politi

Den 12. maj sidste år ransagede betjente fra Østjyllands Politi en adresse i Viby-området efter et tip om, at der var en ulovlig hund på stedet, og at der blev solgt stoffer fra adressen. Under ransagningen fandt politiet en skarpladt pistol gemt i en taske. I tasken var der yderligere et magasin. Fundet førte til en større efterforskning, der nu er endt med, at tre mænd er dømt i sagen. 

Torsdag ved Retten i Aarhus blev en 39-årig mand idømt fængsel i to år og tre måneder, mens en 31-årig mand blev idømt en fængselsstraf på tre år og tre måneder. I marts 2023 blev en 20-årig mand også idømt tre og tre måneders fængsel i en tilståelsessag. 

 

Gennemgang af telefoner

Den 39-årige lånte lejligheden, og han var i gang med at ryge en joint, da politiet kom på besøg sidste år. Derfor ransagede politiet adressen, hvor pistolen blev fundet. Han blev derfor anholdt som den første, mens den videre efterforskning ledte politiet på sporet af flere gerningsmænd.

 

Kort tid efter blev den 20-årige og den 31 årige mand anholdt til sagen, og det var særligt politiets gennemgang af deres telefoner og forskellige tekniske spor, der førte til domfældelse. 

”Det er en særlig sag og god dom, som jeg meget tilfreds med. Sagen er særlig fordi, de tiltalte bliver dømt for at have besiddet skydevåbnet med ammunition uden nødvendigvis fysisk at have haft det i hænderne. Det var godt og grundigt efterforskningsarbejde, der i sidste ende førte til, at alle tre mænd blev dømt,” siger anklager Pia Udbye. 

Den 39-årige og den 31-årige, der var i retten torsdag, nægtede sig begge skyldige. Den 31-årige ankede dommen på stedet, mens den 39-årige tog betænkningstid. 

Pressekontakt

Anklager Pia Udbye, 2931 9097

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

22. maj 2026

Østjyllands Politi

Frifundet for drab - Dømt for grov vold

En 35-årig mand blev fredag ved Retten i Aarhus frifundet for drab, men idømt to år og seks måneders fængsel for grov vold i gentagelsestilfælde. Tiltalen var rejst i forbindelse med knivstikkeri begået i august 2025 i Jægergårdsgade, hvor en 37-årig mand pådrog sig alvorlige skader og afgik ved døden som følge heraf. Den 35-årige mand modtog dommen.

22. maj 2026

Østjyllands Politi

Syv års fængsel og opholdsforbud: Dømt for skud mod rockerklubhus

En 28-årig mand blev fredag idømt syv års ubetinget fængsel for at have deltaget i et skyderi mod Hells Angels' daværende klubhus i Randers sidste år. Den 28-årige, der på gerningstidspunktet havde relationer til bandegrupperingen LTF, blev desuden idømt forbud mod at opholde sig i Randers Kommune fem år efter, at han har afsonet dommen.

21. maj 2026

Østjyllands Politi

Stor aktion på havnen i Vejle: Østjyllands Politi søger efter gerningsvåben i drabssag fra 2022

Østjyllands Politi har siden torsdag morgen været til stede på havnen i Vejle for at lede efter det formodede gerningsvåben til et drab på en 21-årig mand, som blev begået i marts 2022 i Viby J. Den 21-årige mand var et tilfældigt offer, da han befandt sig i sin bil og blev ramt af skud fra et affyret våben, som politiet for nyligt har fået oplysninger om, kan være blevet smidt i havnen i Vejle.