Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

14. marts 2025 09:57

Dømt for at bruge Bandidos-kendetegn

En 24-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet dømt for at have anvendt kendetegn fra den forbudte rockergruppering Bandidos MC i Danmark ved bl.a. at have skrevet symboler, tegn og tekst på vægge og inventar i sin celle i arresten.

Retten i Aarhus gulvtæppe logo

Foto: Østjyllands Politi

 

Den 24-årige sad varetægtsfængslet i Aarhus Arrest i en sag om et voldeligt overfald begået på Banegårdspladsen i Aarhus, og i en periode mellem den 9. september og 10. oktober sidste år skrev han blandt andet ”Bandidos Aarhus” og ”BFFB” (Bandidos forever, forever Bandidos) på et ark papir og inventaret og væggene i cellen.  

Derudover stillede han en bog med Bandidos-logo sådan, at man kunne se det ved indgangen til cellen. 
 

Blev forbudt i maj

Den 22. maj 2024 blev Bandidos foreløbigt forbudt, og siden har det været ulovligt at videreføre foreningen ved for eksempel at gå rundt offentligt med foreningens logo eller på anden måde gøre brug af tegn, symboler og lignende.
 
Den 24-årige blev dømt for overtrædelse af straffeloven ved at anvende Bandidos MCs kendetegn i arresten. Han fik ikke nogen ekstra straf for forbrydelsen. Det skyldes, at han den 6. december 2024 blev idømt 1 ½ års fængsel for et knivoverfald i Aarhus. 

Han nægtede tiltalen. De er pt. uvist om han modtager eller anker dommen.

 

Kan virke utrygt

”På vegne af anklagemyndigheden er jeg naturligvis tilfreds med, at Retten i Aarhus var enig med anklagemyndigheden i, at der var tale en overtrædelse af straffeloven ved på den måde at anvende Bandidos MC´s kendetegn i arresten,” siger specialanklager Jesper Rubow i Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi. 

”Baggrunden for bestemmelsen er, at det kan virke utryghedsskabende i arresten, når de indsatte reklamerer for deres tilknytning til forbudte foreninger – i dette tilfælde Bandidos MC – ligesom det kan ses som en form for reklame, som potentielt kunne få nogen til at begynde i en rockergruppering. Det er baggrunden for, at det er strafbart”, supplerer Jesper Rubow.  

 

Pressekontakt

Specialanklager Jesper Rubow, tlf. 2910 9656

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

27. marts 2026

Østjyllands Politi

To drenge idømt fængsel for knivoverfald på gymnasium

To 16-årige drenge er fredag blevet idømt hver ni måneders fængsel i forbindelse med et overfald på en 17-årig dreng i december sidste år. Overfaldet fandt sted på et gymnasium i Tilst. Den ene af drengene blev i forbindelse med retssagen også kendt skyldig i en episode vedrørende trusler med kniv på en ungdomsuddannelse i det nordlige Aarhus.

27. marts 2026

Østjyllands Politi

Året 2025 i Østjyllands Politi

Østjyllands Politi har nu offentliggjort sin virksomhedsberetning for 2025. Beretningen giver et indblik i et år præget af store opgaver, høj aktivitet og vigtige begivenheder - både lokalt og internationalt.

27. marts 2026

Østjyllands Politi

Efterlysning: Kender du ham? Mistænkt for vold under festugen i Aarhus

OPDATERET: Den mand, politiet efterlyste, er nu identificeret. Vi har fjernet signalement og billede, og vi anmoder alle, der har delt efterlysningen om at gøre det samme.