Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

10. februar 2020 15:13

Dømt for at tømme en peberspray i Lidl

En nu 69-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt tre måneders betinget fængsel for at have tømt en peberspray i Lidl i Viby i oktober sidste år.

Retten i Aarhus tæt på

Foto: Østjyllands Politi

Tirsdag den 22. oktober 2019 kl. 18.47 blev Østjyllands Politi kaldt til Lidl på Christian X’s Vej i Viby, fordi flere kunder havde fået det dårligt. Da der i første omgang var mistanke om et muligt kemikalieudslip, evakuerede politiet godt 30 personer i butikken, der alle havde gener i form af hosten, brænden i brystkassen, rødme og svien i øjnene, trykken for brystet, svimmelhed og vejrtrækningsbesvær. 


Området omkring Lidl blev afspærret, mens Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab ”HazMat” undersøgte området nærmere. Der blev dog ikke fundet spor af farlige kemikalier.

 

Peberspray tømt i indgangspartiet

Det viste sig, at kunderne var blevet udsat for peberspray, som den dengang 68-årige mand havde sprøjtet ved indgangspartiet, hvor de godt 30 personer alle havde passeret.

Via overvågning og elektroniske spor fandt politiet frem til gerningsmanden, der senere samme aften blev anholdt på sin bopæl i Aarhus Vest. Her fandt politiet flere ulovlige pebersprays, som han blev sigtet for at have indført i Danmark. Derudover blev han sigtet for grov vold ved at have udsat flere personer for peberspray. Den spray, han havde brugt i Lidl, blev fundet i butikken.

Den 69-årige mand blev mandag ved Retten i Aarhus idømt tre måneders betinget fængsel med tilsyn af Kriminalforsorgen og et vilkår om at undergive sig psykiatrisk behandling.

”Jeg er godt tilfreds med dommen. Det påvirkede et større antal personer, og retten var enig i, at det var et angreb af farlig karakter, der blev henført til bestemmelsen om kvalificeret vold i straffelovens § 245”, siger anklagerfuldmægtig Pia Udbye.

Den 69-årige mand modtog dommen.

 

**

 

Pressekontakt

Anklager Pia Udbye, telefon 2269 1174

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.