Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

28. maj 2020 14:08

29-årig dømt: Stak kæresten og smed hende i havnen

En 29-årig irakisk mand er torsdag i Retten i Aarhus blevet idømt seks år og tre måneders ubetinget fængsel og udvisning for bestandigt for at have forsøgt at dræbe sin kæreste.

Retten i Aarhus logo indgang

Foto: Østjyllands Politi

Drabsforsøget skete natten til den 24. december i 2018 på havnen i Aarhus, hvor den 29-årige stak kæresten fire gange med en kniv i kroppen og i nakken, inden han skubbede hende i det fire grader kolde vand, selvom han vidste, at hun ikke kunne svømme. 

Herefter kørte han fra stedet, og det var kun på grund af et par snarrådige vidner, der tilfældigt kom forbi, at kvinden reddede livet. Ud fra kvindens forklaring og vidneforklaringer fik politiet hurtigt fat i den 29-årige, der påstod, at kæresten havde forsøgt at begå selvmord, og at han havde forsøgt at stoppe hende, da hun stak sig selv og sprang i havnen.  

 

Blodigt tøj fundet

Der var dog flere ting, der ikke hang sammen i hans forklaring. Blandt andet fundet af blodigt tøj, som manden havde gemt i en pose tæt på gerningsstedet, knivstikkene i kvindens nakke, som hun vanskeligt kunne have påført sig selv, og derudover kvindens forklaring, der ikke stemte overens med den 29-åriges version af episoden. 

Motivet til drabsforsøget var sandsynligvis, at kvinden havde sagt, at hun ville gå fra ham. 

”Det er en meget grov sag, og det er rent held, at kvinden overlever både knivstik og turen i det iskolde vand. Grovheden bliver understreget af dommens længde, og at domfældte blev udvist med indrejseforbud for bestandigt, ” siger senioranklager Jakob Beyer. 

Ud over drabsforsøget blev den 29-årige også dømt for et forsøg på røveri og en række butikstyverier. 

Den 29-årige modtog dommen, og blev varetægtsfængslet efter domsafsigelse med henblik på afsoning. 

 

Pressekontakt

Senioranklager Jakob Beyer, tlf. 5124 3641

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.