Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

21. januar 2022 13:13

26-årig dømt for voldtægt i lejlighed

En 26-årig mand blev torsdag i Retten i Aarhus idømt et år og to måneders ubetinget fængsel for at have voldtaget en 22-årig kvinde i hendes lejlighed i Aarhus.

Retten i Aarhus gulvtæppe logo

Foto: Østjyllands Politi

Under en bytur i Aarhus natten til den 10. juli sidste år var den 22-årige kvinde kraftigt beruset, da hun mødte den 26-årige, som fulgte hende hjem. De endte begge i kvindens lejlighed, hvor manden gennemførte et samleje med hende. 

Kvindens roommate, der befandt sig i et andet rum, hørte på et tidspunkt den 22-årige råbe nej og komme med udbrud, der tydede på, at der skete noget mod hendes vilje. Da roommaten gik ind for at se til den 22-årige kort efter, var manden gået fra stedet, og den 22-årige lå alene tilbage og var så beruset, at hun var ukontaktbar. 

 

Sendte billeder til venner

Ud fra overvågningsbilleder på en bar fandt politiet frem til den 26-årige, der blev anholdt samme dag og dagen efter varetægtsfængslet. På den 26-åriges mobiltelefon fandt politiet et billede, som manden havde taget af kvinden, mens hun lå nøgen på sengen. Billedet havde han sendt til to venner. 

I retten blev manden dømt for både voldtægt ved at have gennemført samleje uden samtykke og for at krænket kvinden ved at have delt billederne af hende. 

”Kvinden var så påvirket af alkohol, at hun kun kunne huske nogle små glimt fra den aften, og at hun var udsat for noget ubehageligt, mens den tiltalte forklarede, at der var tale om frivillig sex. Men retten fandt altså, at den 26-årige ikke havde samtykke, da han gennemførte samlejet, og at der derfor var tale om voldtægt, ” siger specialanklager Dorthe Lysgaard. 

Den 26-årige nægtede sig skyldig og udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen. 

 

Pressekontakt

Specialanklager Dorthe Lysgaard, tlf. 2269 1114

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.