Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

1. februar 2024 12:09

Idømt 6 års fængsel og udvist for at misbruge steddatter


En 34-årig mand blev idømt seks års fængsel og udvisning for bestandigt af Danmark, da han ved Retten i Aarhus blev kendt skyldig i at have voldtaget og misbrugt sin steddatter seksuelt flere gange.

Retten i Aarhus gulvtæppe logo

Foto: Østjyllands Politi

Sagen blev anmeldt til politiet den 8. maj sidste år, da den 6-årige og hendes mor var taget på krisecenter, hvor pigen fortalte om, hvad hun havde været udsat for. 

Østjyllands Politi startede en efterforskning op, og den 16. maj blev den 34-årige mand anholdt og dagen efter varetægtsfængslet. 

Tirsdag stod han så i Retten i Aarhus, hvor han blev dømt for flere gange at have voldtaget steddatteren og krænket hende seksuelt på anden vis i en periode fra januar til maj 2023. Overgrebene fandt sted i stedfarens og morens lejlighed i Aarhus, når stedfaren var alene med hende. 

 

Havde børneporno på computeren

Ifølge den 6-årige pige forsøgte hun flere gange at modsætte sig og sagde, at stedfaren ikke skulle gøre det, men han holdt hende fast og gennemførte overgrebene. 

”Det er en helt forfærdelig sag, hvor en lille pige er blevet udsat for meget grove og voldsomme overgreb over en periode på flere måneder. Den 34-årige nægtede sig skyldig, men retten lagde vægt på den videoafhøring, der var foretaget af pigen, hvor hun gav en detaljeret troværdig forklaring. Derudover blev der fundet børnepornografisk materiale på hans computer, som også var med til at tegne et billede af sagen,” siger specialanklager Birgitte Ernst. 

Den 34-årige er iransk statsborger, og ud over fængselsstraffen blev han altså idømt udvisning. 

Han nægtede sig skyldig og ankede dommen. 

 

Pressekontakt

Specialanklager Birgitte Ernst, tlf. 2977 9330

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.