Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

10. februar 2026 10:47

Efterlysning ej længere aktuel: Gerningsmand til groft røveri mod buschauffør

Østjyllands Politi bad om offentlighedens hjælp til at få identificeret en mand, der var mistænkt for at have begået knivrøveri mod en buschauffør i Højbjerg samt røveri mod en taxachauffør.

Efterlysning

Østjyllands Politi anholdt den 19. februar den mistænkte til flere episoder med knivstik og røverier i Viby J, og efterlysningen er derfor ikke længere aktuel.

 

 

**

 

Mandag eftermiddag kl. 16.06 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en ukendt gerningsmand netop havde stukket en buschauffør med kniv i Højbjerg, inden han flygtede fra stedet.

 

Episoden fandt sted på Axel Gruhns Vej, hvor den pt. ukendte gerningsmand havde indfundet sig i bussen og kort tid efter trukket en kniv op fra bukselinningen, som han havde stukket buschaufføren med og i samme forbindelse forsøgt at true ham til at udlevere nogle kontanter med.

 

”Der er tale om en meget grov og alvorlig forbrydelse, og derfor hører vi naturligvis også gerne fra vidner eller andre med relevante oplysninger for politiets efterforskning af sagen. Det gælder både, hvis man har været til stede i området omkring gerningstidspunktet eller har brugbar viden om den efterlyste gerningsmand, at man skal ringe til politiet på telefonnummer 114,” siger politikommissær Carsten Andersen fra Østjyllands Politi.

 

Flere patruljer blev straks sendt til stedet, hvor et større område omkring gerningsstedet blev afspærret, mens politiet foretog sporsikring, indhentede videoovervågning og foretog afhøringer af mulige vidner. Buschaufføren modtog samtidig førstehjælp fra politiet, indtil sundhedspersonalet ankom og overtog behandlingen.

 

Den 54-årige mandlige chauffør var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade, men han blev efterfølgende bragt med ambulance til hospitalet for yderligere behandling.

 

Begik lignende røveri senere på dagen

Senere på mandagen – kl. 19.43 – modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en taxachauffør på Rosenhøj i Viby J var blevet udsat for et røveri, da en ukendt gerningsmand med kniv havde truet ham til at nogle kontanter.

 

Gerningsmanden var stukket af fra stedet ved politiets ankomst nogle få minutter senere. Den 30-årige mandlige taxachauffør var ikke var kommet fysisk til skade, som det havde været tilfældet med buschaufføren, da taxachaufføren kun var blevet truet med kniven. Politiet er fortsat i gang med at indhente videoovervågning fra området omkring gerningsstedet i Viby J.

 

Beskrivelsen af gerningsmanden fra anmeldelsen passede på signalementet fra episoden i Højbjerg, og Østjyllands Politi mistænker derfor, at det er den samme gerningsmand, der kan stå bag begge episoder.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.